mandag den 8. september 2008

Tiden flyver...

Hold da op som tiden dog bare flyver afsted lige fortiden, det er nu dejlige beskæftigelser der er årsagen, men det gør desværre også at det tager tid fra bloggen...

Jeg har fået en masse islandsk uld ind ad døren og er nu igang med en masse sjaler (idiothækling/kærlighedsknuder) i forskellige farver... Uhmm de bliver så lækre, så jeg ved slet ikke om jeg vil af med dem når den tid kommer.

Igår havde vi store mug-ud dag på loftet, inden jeg i morgen fortsætter nedenunder!!! Jeg er frygtelig slem til at gemme alt, og hvis det ikke kan være i stueplan så ryger det bare på loftet. Men NU trænger jeg til luft, føler at væggene nogengange kravler op på mine skuldre og det skal der gøres noget ved. Så vi startede med loftet og det var ikke små ting de røg ud... I alt røg der vel 12-13 flyttekasser (af de små) og 8-10 sække!!! Så nu har vi bare så meget dejlig plads på loftet.
Nu kommer så turen til alt det i stueplan, det bliver straks værre, for meget af det er jo noget som vi engang i mellem bruger, og ting jeg har brugt og det kunne måske værre...!
Men nu skal det være slut med al det gemmeri, det dur bare ikke når man bor 3 mennesker i en 2-værelses rækkehus!

Min svigerfar fylder 70 år i dag, så igår var vi til morgenkaffe sammen med alle naboerne. Dem er der godt nok mange af når man har boet det samme sted i over 30 år... Så er det ikke kun dem lige ved siden af....!
I dag skal vi så ud og spise på den kinesiske rstaurant, med alle kone, børn, svigerbørn og børnebørn... det skal nok blive hyggeligt...
På lørdag e der så den officielle familie tam-tam med gæster fra Jylland og Langeland.
Og så er han vist også fejret med manér, synes jeg :o)

Så tiden til blogland er desværre ikke særlig stor for tiden....
Men selvom jeg ikke får skrevet så meget, får jeg da fulgt med i jer andres...

lørdag den 30. august 2008

Svampetur...

I dag skal Amalie og jeg på svampetur sammen med min søster og hendes mand.

Jeg glæder mig til at komme ud og nyde naturen og duftene i skoven... det er så dejligt afstressende :o)

Vi håber at få så mange med hjem at der er til en lille forret i aften, og måske vi også kunne finde nogle brombær.















Hmm jeg håber de tager deres svampebog med.....

fredag den 29. august 2008

Kursus...

Jeg skal på kursus mandag/tirsdag i næste uge, det blev bestemt og arrangeret igår!!!
Det var ellers lidt af et puslespil de skulle gå op, med afhentning af Amalie i dagpleje og pasning indtil manden kommer hjem og hvordan manden kommer frem og tilbage da jeg helst skal have bilen... Puhaa et større regnstykke, som heldigvis er gået op!!!

Så nu kan jeg glæde mig til 2-dages kursus i Præsentationsteknik... Jeg både glæder mig og gruer for det. Jeg er slet ikke god til at stille mig op foran folk og sige noget... Meen det er jo også derfor jeg skal på kursus ;o)

Det bedste af det hele er at det bliver afholdt på Toruplund ved Hundested, og det er bare et skønt sted. Jeg har været der et par gange før, og hver gang bliver jeg glædelig overrasket over hvor skøn stedet og omgivelserne er!!!

Håber der bliver tid til en gåtur eller to ud i det grønne...

onsdag den 27. august 2008

Ugentlig fridag...

Ahh det er altså guld værd med en ugentlig fridag :o)
Det er nok et af de bedste valg jeg har gjort, da jeg gik ned på 30 timer...

At hele formiddagen så ryger på at kigge på et nyopdaget forum med masser af skønne opskrifter og ideer, Ja det er jo en hel anden snak!!!

Forummet hedder Rokken.dk og det er altså bare super... Og det er meget mere end bare et forum, de har laver en masse hjemmelavede ting som bliver doneret til de hjemløse i hele DK. Det tager jeg virkelig hatten af for... Så tjek det ud hvis du kan li' at strikke og hækle ;o)

tirsdag den 26. august 2008

Prøver lige igen... Wordle

Allerede lygtetid...

Uha nu nærmer efteråret sig med raske skridt og dermed også de mørke morgener...
Jeg måtte her til morgen finde lygterne til cyklen frem, da jeg skulle hjemmefra kl. 05.20.

Det går stærkt nedad med de lyse timer nu...

mandag den 25. august 2008

Et spirende talent...



Jo før man lærer tingene jo bedre... ;o)

lørdag den 23. august 2008

Wordle...

En lille leg jeg opdagede hos Susan http://susan.smartlog.dk/wordle-post143714
Bare tast en masse ord og du får dette her ud af det.
Jeg har tastet en masse ord der beskriver mig og hvem jeg er...

fredag den 22. august 2008

Bryllupskage...

Til min ældste lillesøsters bryllup i lørdags lavede jeg kagen til deres bryllupsreception. Der skulle være til 100 personer. Det var hårdt arbejde, og jeg er ikke sikekr jeg vil gøre det igen.
Men resultatet blev som jeg regnede med og min søster og svoger var ellevilde. Det er jo det vigtigste.

Jeg lavede i alt 5 kager. De to første billeder er af den der stod øverst, og det sidste billede er af den kage der stod nederst...


Vi havde sat min far til at kreere en opsats de kunne stå på, så det ligesom skulle se ud som om at blomsterne faldt ned over kagerne. ved ikke helt om det lykkedes, men brudeparret var tilfredse...

Lillesøster vendte hjem fra Afrika...

Min mindste lillesøster kom hjem i starten af august efter at have været en måned i Sydafrika og studere elefanter... Fantastisk oplevelse!
Og så var jeg jo lige nødt til at lave en lille kage til hun kom hjem... en med elefanter på :o)

Fredag...

Så er weekenden op over... Det er nu ikke helt fair at sige jeg trænger til weekend, for jeg har kun været på arbejde i to dage efter ferien, og nu er det så snart weekend...
Men fritid kan man vel ikke få for meget af!!! Bare tid til at gøre dt man har lyst til, alene eller sammen med familien. Det er da skønt..

På søndag skal jeg op og indskrive amalie og mig til mor-barn gymnastik. Det skal nok blive sjovt... Og jeg selv skal starte på et hold der hedder Stræk ud og stram op!!! Det lyder lige noget for mig... Hehe...

Hvad skal I derude lave i weekenden??? Noget spændende???

onsdag den 20. august 2008

Lillesøster blev gift...

I lørdags blev min lillesøster gift med sin Christian :o)
Og min søster var bare så smuk, snøft...

Det foregik i Roskilde Domkirke, pragtfuld kirke! Virkelig den ideelle scene for så smukt et brudepar.

Man kan jo kun være misundelig...











Amalie havde fået æren af at være brudepige, og hun var bare så dygtig til det...
Det var en stolt mor der sad der i kirken!

3 års Bryllupsdag...


I dag har Carsten og jeg været gift i 3 år!!!

Det er jo helt vildt så hurtigt tiden går, og hvad der er sket siden vi blev gift...

Vi har fået vores dejlige datter Amalie.

Jeg har lidt af panik- og dødsangst, men er nu godt på vej ud af den, og hold da op med ting jeg har lært i den proces, og lærer stadig!

Vi har fået ny bil.

Carstens lillebror har fået barn, blevet gift og skilt igen!

Min bedste veninde har fået barn nr. 2, er blevet gift og ligger nu i skilsmisse!

Min ene moster er blevet skilt efter 21 års ægteskab... Sig mig engang - smitter det??? Jeg bliver sgi snart helt nervøs.

Nu til de bedre ting:

Min lille søster er lige blevet gift!

Min anden søster har været en måned i Sydafrika for at studere elefanter.


Og så plus alle de dagligdagsting der sker, alle de glade stunder jeg har med Amalie og Carsten, min familie og vores venner. Disse stunder er jo guld værd!


men tænk, nu er der kun 9½ år til kobberbryllup

Halløjsa og velkommen tilbage...

Så er jeg på sidste dag af min 3½ uger lange sommerferie, hvor jeg også har holdt ferie herinde fra.
Men nu truer hverdagen igen og det er på tide at få gang i keyboardet igen.
Dagen i dag er mest gået med at få opdateret vores familie hjemmeside (den har også holdt ferie!), hvis I er nysgerrige kan I bare klikke på dette link http://www.123hjemmeside.dk/familienkaae

torsdag den 24. juli 2008

Fyraften...

Så er det fyraften og dermed er der kun EN arbejdsdag tilbage inden 3 ugers ferie :o)

Glæden er stor!!!

Jubiiiiii...

Så har vi endelig internet igen



Og i morgen starter vores ferie, og har I lige set vejrudsigten...



På lørdag pakker vi bilen og kører mod et lejet sommerhus ved Ore Strand på falster.
Nøøj hvor jeg glæder mig... Ren afslapning med familien i en hel uge :o)

torsdag den 17. juli 2008

Stadig uden internet...

Nu har gemalen igen snakket med vores udbyder, og de kan ikke se at der er nogen fejl på linien.
Så nu skal vi vente indtil d. 23. juli, for før har de ikke tid til et tekniker-besøg hos os...
Øv Bøv :o(

Hvilket Tarot-kort er du???

Opdagede lige denne lille test hos Bubbles, og måtte da lige prøve den...



You are The Empress
Beauty, happiness, pleasure, success, luxury, dissipation.

The Empress is associated with Venus, the feminine planet, so it represents, beauty, charm, pleasure, luxury, and delight. You may be good at home decorating, art or anything to do with making things beautiful.

The Empress is a creator, be it creation of life, of romance, of art or business. While the Magician is the primal spark, the idea made real, and the High Priestess is the one who gives the idea a form, the Empress is the womb where it gestates and grows till it is ready to be born. This is why her symbol is Venus, goddess of beautiful things as well as love. Even so, the Empress is more Demeter, goddess of abundance, then sensual Venus. She is the giver of Earthly gifts, yet at the same time, she can, in anger withhold, as Demeter did when her daughter, Persephone, was kidnapped. In fury and grief, she kept the Earth barren till her child was returned to her.

tirsdag den 15. juli 2008

Internettet eller mangel på samme!!!

Øv bøv vores internet er pt ikke eksisterende, og umiddelbart kan fejlen ikke bare sådan lige findes... Meen de har dog lovet at hvis de ikke har fundet fejlen inden d. 23 juli, SÅ sender de en mand ud til os :o/
Så hvis der er mere stille herinde end der plejer, så er det derfor...

tirsdag den 8. juli 2008

Er det ikke snart...

Fredag og dermed weekend.
Ikke fordi jeg er træt af hverdagene, men på fredag tager jeg i sommerhus sammen med en veninde og jeg glæder mig bare helt vildt!

Det er første gang jeg har gjort sådan noget, og jeg tror det er rigtig sundt for mig.

Masser af tid til tøsesnak, gåture ved vandet, kigge på naturen, lidt mere tøsesnak, måske et par flasker rødvin, lidt mere tøsesnak... Jo jo det skal nok blive super hyggeligt...



Min søster og svoger har pænt spurgt om de må låne Amalie på lørdag for at tage hende med i Zoologisk Have og med overnatning og det hele :o)
Det kunne vi jo ikke sige nej til, Det er da bare skønt at de gider det.
Så nu får gemalen også lige et pusterum i weekenden, så han ikke er alene med Amalie hele weekenden :o)
Så det må siges at være en win-win situation for os alle....
Men NU måtte det godt være fredag :o)

fredag den 4. juli 2008

jeg vil også være med...

Fik øje på denne lille, sjove leg hos Janne, så det måtte jeg jo også prøve


Reglerne:
1. Skriv dit svar til hvert enkelt spørgsmål ind i søgefeltet på Flickr.
2. Vælg et billede på den første side, og kun den første.
3. Copy og paste det enkelt billedes URL ind i mosaik-mageren hos Big Huge Labs
Og så spørgsmålene:
1. Mit navn
2. Min livret
3. Mit yndlingsdyr
4. Min yndlingsfarve
5. Min kendis-flamme
6. Min yndlings drik
7. Mit drømme ferie mål
8. Min yndlings dessert
9. Når jeg bliver ældre vil jeg være
10. Det jeg elsker mest i mit liv
11. Mig beskrevet med ét enkelt ord
12. Mit Flickr-navn
Sjov lille leg, synes jeg, prøv den, det eneste det kræver er, at du er Flickr-bruger.

mandag den 30. juni 2008

Har du også sådan en boende???

En sær gammel kone er flyttet ind hos mig.
Jeg ved ikke hvem hun er, eller hvor hun kommer fra.
Jeg har ikke inviteret hende. Pludselig en dag var hun der bare.
Hun er en snu størrelse.
Det meste af tiden holder hun sig af vejen. Men hvis jeg går forbi et spejl kan jeg få et glimt af hende.
Hvis jeg stiller mig foran spejlet, så står hun der og dækker næsten hele mig, så jeg ikke kan se mit eget spejlbillede.
Jeg har forsøgt at råbe til hende, at hun skal forsvinde, men hun råber bare tilbage.
Jeg synes det er ret ondt.
Hvis hun nu har tænkt sig at blive hængende her hos mig, så synes jeg i det mindste at hun kunne betale en slags husleje eller noget, men nej.
Finder af og til lidt småpenge i en lomme eller under hynderne i sofaen, men det forslår jo ikke noget.
Sagen er nemlig den at jeg tror – selvom jeg helst ikke vil drage nogen forhastede konklusioner – at hun stjæler fra mig.
Hver gang jeg har været forbi hæveautomaten og hentet nogle penge, så forsvinder de bare!!
JEG kan jo ikke under nogen omstændigheder, selv have sløset så mange penge væk. Min eneste forklaring må være at konen stjæler.
Hun ligner en der har hårdt brug for nogle foryngelseskure, så det er sikkert det pengene går til.
Men det er ikke kun penge der forsvinder.
Mad har en mærkelig tendens til på uforklarlig vis at forsvinde, specielt sådan noget som chokolade, vin og andet lækkert.
Jeg kan slet ikke have den slags hjemme mere, hun virker til at være konstant lækkersulten.
Men hun burde passe lidt på, kiloene kommer stærkt.
Jeg tror at hun forstår problemet. Det er i hvert fald helt sikkert, at hun har pillet ved min badevægt, så at den viser for meget, når jeg stiger op på den, og på den måde får hun mig til at tro, at jeg har spist det hele og har taget på.
Stakkels kone, af et gammelt menneske at være er hun temmelig barnlig.
Hun ændrer på mit tøj, så det ikke længere passer mig.
Bagefter roder hun i mine papirer og andre ting, så jeg ikke kan finde noget længere.
Dette er særligt svært at klare, da jeg jo altid har været ordensmenneske med styr på tingene.
Hun kan endda finde på at rode med mine videobånd, så jeg kommer til at optage oveni noget, der skulle have været gemt.
Hun finder på de mærkeligste ting for at drille mig.
Bogstaverne i min post og aviser visker hun ud, så jeg knapt kan se hvad der står.
Fjernsynets og radioens lyd har hun pillet ved, så jeg kun hører en mumlen.
Trappetrinene har hun hævet og støvsugeren er blevet tungere.
Hun sætter superlim på pakker, dåser og flasker, så jeg ikke kan åbne dem.
Synes I måske, at hendes måde at takke for min gæstfrihed er retfærdig??
Om natten snorker hun så højt, at jeg vågner.....meget forstyrrende.
Hun følger efter mig hvor jeg end går.
Når jeg er i en tøjbutik for at prøve noget nyt – så prøver hun nøjagtig samme stykke tøj og stiller sig foran mig i prøverummet, så jeg ikke kan se mit spejlbillede.
Det eneste jeg kan se, er hvor dårligt tøjet sidder på hende.
Jeg troede ikke at hun kunne finde på mere for at irritere mig...men hvad tror I der skete, da jeg skulle have taget et nyt pasfoto??
Netop som blitzen glimtede stillede konen sig ind foran mig.
SÅ NU ER JEG NØDT TIL AT HAVE HENDE I MIT PAS DE NÆSTE 10 ÅR!!!!

Har nogen af Jer haft samme oplevelse?

fredag den 27. juni 2008

Brunch med pension...

I dag på arbejdet skal vi have brunch kl.10. Det er bare lækkert :o)
Årsagen er knap så lækker. En kær kollega skal på pension, og det er hendes sidste dag i dag.
Det er nu kun os der er tilbage her, som er kede af at hun stopper. Hun selv glæder sig helt vildt til at leve livet, nyde børn og børnebørn, køre ture med manden og alt det man ikke når i en travl hverdag.... Kan godt forstå hende... Sidder faktisk og bliver lidt misundelig på den frihed hun går i møde :o)
Men dertil kommer jeg jo også om 30-35 år eller måske 40 år!!!!

Så gik den uge...

Så er endnu en uge på vej mod sin slutning, eller ihvert fald på vej mod weekenden.
Og det er da super dejligt, men hvad blev der lige af ugen der gik???
Hold da op den er gået hurtigt, og der er bare sket noget hver eneste dag...
Det ville nu være skønt med lidt flere timer i døgnet, så jeg kunne nå megt mere af det jeg gerne vil :o)

I søndags var jeg med Amalie og mine forældre til kildemarked ved Tadre Mølle, og der fik jeg købt noget lækkert islandsk spindegarn, så nu er jeg i fuld sving med at hækle sjaler i idiothækling! Jeg elsker at det hedder idiothækling HiHi, andre kalder det også kærlighedsknuder, men det synes jeg ikke er lige så sjovt ;o)
Og når jeg sider med sådan noget mellem hænderne, ja så flyver aftenerne bare afsted.
Og de er sgi ikke for lange i forvejen, når Trunten først sover ved 19.30-tiden og man selv skal tænke på sengen senest kl.22, fordi vækkeuret ringer 04.50. Og ind i mellem skal man også lige finde tøj frem, både til sig selv og til den lille, og man skal i bad for det gider man ikke midt om natten...
Tjaa så gik den aften, og hvis jeg er heldig er det blevet til en lille time med benene oppe og med hækletøj i hænderne... Men det er da bedre end ingenting :o)

lørdag den 21. juni 2008

Kager...

Jeg skulle lave to kager til en 2 x 40 års fødselsdag i dag.
Det var til en arbejdskollega og hendes mand.

Manden er læge, men kagen taler næsten for sig selv :o)



Og kagen som er til min arbejdskollega.
Jeg kunne ikke lige finde ud af at lave pipetter og ELISA-plader, så det blev til et blomster-flor i stedet :o)




Jeg håber bare at de lever op til deres forventninger, både mht udseende og især med smag.

Kagerne er ens indeni, og består af nøddemarengsbund, 2 lyse bunde, jordbær/mascarpone-creme og hyldeblomstcreme... MUMS... :o)

fredag den 20. juni 2008

Sikke stille her blev...


Så blev Amalie hentet af Moster Randi. (dog med andre sko på)

Det er kun 2. gang hun sådan bliver hentet her og kørt væk uden os, ellers plejer vi at aflevere der hvor hun skal være. Hun lurer noget når hun sådan bliver sat ind i en fremmed bil og vi bliver stående udenfor og vinker siger "Hej hej". Men det skal nok gå, hun er jo dejlig nem at have med at gøre... også for andre end hendes forældre :o)


Nu er der helt stille her i huset, ingen pludren og løben og hiven i bukserne. Det er lidt underligt, men egentlig også rart... Nu er det jo heldigvis også kun til i morgen, så det er jo til at overse :o)


Meen jeg glæder mig da allerede til at skal hente hende i morgen, og se hende komme løbende imod mig og give mig et knus :o)

Weekend :o)

Så er der ikke længe til weekenden kommer. Om en god time er jeg på vej hjem fra arbejde :o)

Jeg har to kager der skal laves og pyntes til i morgen. Min kollega og hendes mand skal holde 2 x 40 års fødselsdag, og så er det da dejligt at de gerne vil have at jeg skulle lave kagerne. Så bliver jeg da lidt stolt.

Min søster kommer og henter Amalie i eftermiddag og tager hende med hjem til i morgen, hvor jeg så skal hente hende efter jeg har afleveret kagerne.
Det er bare super dejligt, både at de har lyst til at have Amalie og at vi får en tiltrængt voksen aften/nat sammen ;o) Hehe

Så jeg vil egentlig bare ønske jer alle sammen en rigtig dejlig fredag og en god start på weekenden....

onsdag den 18. juni 2008

Den nye Picasso...


Mon dette er den nye Picasso eller måske en Monet???

Det må tiden vise, men indtil videre synes hun det er enormt sjovt at male :o)

100 ting anno 2008

Endnu en sjov ting jeg har set hos andre Blog'ere... Det måtte jeg jo også prøve...

100 ting anno 2008

1. Jeg hedder Karina.
2. Jeg er 172 høj.
3. Jeg elsker at købe nyt tøj.
4. Jeg er den ældste af en tøseflok på tre.
5. Jeg blev adopteret da jeg var 30 år.
6. Jeg er meget temperamentsfuld.
7. Jeg elsker Dirch Passer film.
8. Jeg er en stor stor bogorm.
9. Jeg drømmer om at få mit eget bibliotek engang.
10. Jeg er frygtelig utålmodig
11. Jeg har to uddannelser; detailslagter og laborant.
12. Jeg er gammel Holbæk Garder; spillede lilletromme og stortromme.
13. Jeg er rædselsslagen ved tanken om at skulle op i noget vildere end rutsjebanen i Tivoli.
14. Jeg er et katte-menneske.
15. Jeg hader at skifte bleer med indhold i.
16. Jeg synger enormt dårligt, men datteren elsker det.
17. Jeg lider af angst, men er ved at komme ud på den anden side.
18. Jeg er Tyr af stjernetegn, og en meget typisk en af slagsen.
19. Jeg elsker duften af nyslået græs.
20. Jeg hader lugten af frisk asfalt.
21. Min yndlingsblomst er tulipaner, bonderoser og kalaer.
22. Jeg elsker at lave lister.
23. Jeg hader at se sport i fjernsynet.
24. Jeg er kaffedrikker med stort K.
25. Jeg er ryger, med et stort ønske om at holde op.
26. Jeg går til en healer, som hjælper mig meget i forbindelse med min angst.
27. Jeg tuder stadig over filmen Titanic, selvom jeg har set den 10 gange.
28. Jeg har ikke noget mellemnavn, men har altid ønsket mig et.
29. Jeg pendler hver dag til Kbh, og bruger 3 timer på det.
30. Jeg arbejder kun 30 timer, og har fri hver onsdag.
31. Jeg er tryghedsnarkoman.
32. Jeg elsker at putte på sofaen med dynen.
33. Jeg går stavgang sammen med min svigermor.
34. Jeg elsker at se Junglebogen og Løvernes Konge.
35. Jeg er helt klart til Amin Jensen, Linie 3 og Ørkenens sønner.
36. Jeg har gået til standarddans i 10 år, og vil rigtig gerne igen.
37. Min yndlingsfarve er grøn og rød.
38. Jeg var i Egypten på min bryllupsrejse.
39. Jeg elsker at tøffe rundt i pyjamas det meste af søndagen.
40. Jeg hader at vaske vinduer.
41. Jeg elsker at tage billeder –især makro-billeder.
42. Min øjenfarve er grøn.
43. Jeg synes det er blevet hammerdyrt at gå til frisøren.
44. Jeg har altid gang i mere end én bog ad gangen.
45. Jeg elsker at gå ved vandet og samle sten.
46. Jeg har fødselsdag i april, dejlig årstid hvor alt er nyt og friskt.
47. Jeg skal lære at være bedre til at sige nej!
48. Badevandet skal helst være 25 grader førend jeg kommer i.
49. Grøntsager fra mine forældres have og drivhus smager bare bedst!
50. Jeg er sikkerhedsrepræsentant og kan li’ det.
51. Jeg tror på at der er mere mellem himmel og jord end bare….. (Det er bare fandens svært
at sætte ord på!)
52. Min mor er kun 16 år ældre end mig.
53. Jeg glemmer tit at tænke før jeg taler, hvilket sårer nogen mennesker og andre synes bare
det er fedt!?!
54. Jeg synes det er enormt spændende at arbejde med kemikaler.
55. Jeg håber vi snart får noget større at bo i.
56. Der er ikke meget intimitet når man deler soveværelse med datteren L
57. Hvis jeg havde råd, ansatte jeg en rengøringskone. For det er da spild af god tid at gøre
rent!!!
58. Jeg er meget konservativ når jeg bestiller pizza, det er altid en 8’er med bacon og spaghetti
(næsten).
59. Jeg slapper af med at have noget i hænderne foran fjernsynet, hækling, brodering osv
60. Jeg har svært ved at erkende at jeg ikke er super woman og kan klare det hele og have 25
bolde i luften på en gang.
61. Jeg er så småt begyndt at blive skruk efter nummer to…
62. Men med manglen på tosomhed i soveværelset sker der sgu nok ikke noget sådan lige pt ;o)
63. Jeg vil ønske jeg havde en mindre barm… Bare en D-skål er fint med mig.
64. Jeg bruger 10 min hver dag på at sidde for mig selv med lukkede øjne og ”mærke” mig selv.
65. Jeg kan være utrolig rastløs.
66. Jeg kan også ligge en hel dag på sofaen og læse en god bog (Hmm det var nu nok mest inden
Trunten blev født)
67. Den bedste sommerdrik er hyldeblomstsaft med frosne jordbær.
68. Jeg sidder i bestyrelsen for Område Regstrup, der repræsenterer daginstitutioner for de
0-6 årige; børnehave, vuggestue og dagpleje.
69. Jeg er helt klart til Star Trek film.
70. Animerede film er sjove; Monsters inc., Find Nemo, Shrek, Ice Age og Happy Feet, for bare
at nævne et par stykker :o)
71. Jeg er korthåret, men ønsker til tider jeg var langhåret igen.
72. Jeg har været sammen med min mand i snart 7 år.
73. Vi har været gift i snart 3 år.
74. Jeg har et årskort til Odsherred Dyrepark.
75. Jeg er super glad for min nye mini stepper.
76. Jeg er enorm dårlig til at holde liv i stueplanter (Det har vist noget med vand at gøre!)
77. Jeg står op kl. 04.50 de dage jeg skal på arbejde
78. kl. 05.20 er jeg ude af døren, på vej mod toget.
79. Jeg læser ikke aviser, for det gør simpelthen for ondt at læse om alle de dårlige og
forfærdelige ting der sker, især når det er noget med børn.
80. Jeg hader farven lyserød (hvis jeg selv skal gå i den farve, men den er ok til min datter og
andre små tøser)
81. Jeg skal lave bryllupskagen til min søsters bryllup her i august ’08.
82. Jeg elsker at slappe af med at spille mahjong.
83. Jeg elsker at sove i friskt sengetøj.
84. Jeg er blevet opereret 17 gange på 6 år for bylder :o(
85. Jeg vil rigtig gerne lære at strikke, andet end bare ret og vrang.
86. Jeg har virkelig en svaghed for Holly Bar og Bounty.
87. Jeg elsker at gå på loppemarkeder.
88. Jeg elsker hjemmelavet æblekage, med rasp, flødeskum og gelé-klatter.
89. Jeg bruger str. 39 i sko.
90. Jeg er super god til at starte projekter op, men knap så god til at afslutte dem.
91. Jeg elsker at få gaver, så bliver jeg som et lille barn.
92. Hold op der er langt op til 100, men nu er jeg da tæt på.
93. Jeg har aldrig prøvet at have influenza.
94. Jeg hader oliven og flåede tomater fra dåse
95. Jeg synes at opvaskemaskinen og vaskemaskinen (og tørretumbleren om vinteren) er nogle
af de bedste opfindelser der er.
96. Jeg er enormt god til at udsætte tingene til sidste øjeblik.
97. Jeg hader at lægge bukser op.
98. Hvis der er noget der fanger min interesse går jeg op i det med liv og sjæl.
99. Jeg har virkelig en stor svaghed for tasker, sko og smykker.
100. Jeg arbejder på at være en livsnyder med stort L, og glæde mig over de små ting i livet i
stedet for at ærgre mig over de ting som ikke blev som jeg forventede.

Tilbage fra lægen...

Hjemme igen fra lægen, og med ro i sindet...
Lægen mente, og jeg er enig, at min svimmelhed er en del af alt det her angst og min vej på vej ud af det. Samtidig med arbejder jeg meget med at finde og mærke mig selv, hvilket jeg nok aldrig har gjort, så det gør at der sker store ændringer inden i mig og det er dem jeg kan mærke.

Min snottethed og hovedpine kunne hun dog gøre noget ved... Pencillin mod bihulebetændelse.
Så det er da en gene der er på vej væk :o)

Det andet skal nok også komme, det tager bare tid og jeg er desværre ikke jordens tålmodigste menneske. Men det er jo en del af det jeg skal lære, så må jeg jo se hvor længe det tager :o)

Jeg går regelmæssigt hos en healer og hun er super duper. Om det virker det hun gør eller om det bare er "tro flytter bjerge" ved jeg ikke helt, men så længe jeg føler det hjælper mig bliver jeg ved med at se hende.
hun har bl.a. givet mig en opgave for at afhjælpe min rastløshed og tålmodighed.
Jeg skal hver dag i 10 min sætte mig et stille sted og bare mærke mig selv og de følelser der dukker op og lige meget hvor meget jeg har lyst til at rejse mig og lave noget andet, skal jeg tvinge mig selv til at blive siddende.
Det er faktisk slet ikke så nemt, men det bliver nemmere kan jeg mærke, og det er faktisk ved at blive helt rart med de 10 min's fred om dagen :o)

Til lægen...

Om lidt skal jeg afsted til lægen. Jeg går nu på 4. uge og er svimmel on/off.
Om det har noget med min angst at gøre ved jeg ikke, måske...
måske har det også noget at gøre med at jeg spænder meget i nakken og derved har ondt i hovedet næsten hver dag, og min nakke knager og brager som en grusgrav...
Måske har det noget at gøre med at jeg er blevet forkølet, og har siden svimmelheden startede følt det som om jeg har en klemme siddende på næsen, og det først bryder ud nu...
Eller også hænger det hele sammen på en eller anden måde... Min vej ud af angsten er jo sin egen vej. Jeg kan ikke slå op i en bog og se hvad der skal ske og hvad der sker, hvilke symptomer der kommer og hvilke der går væk. Det positive i det her, er at siden svimmelheden startede har jeg ikke haft hjertebanken, som ellers har været min tro følgesvend igennem hele dette angst forløb. Og det er dejligt at være sluppet for den...

Men nu må vi se hvad lægen siger, jeg håber det bare er ingenting, der går væk med tiden :o)

Hospitals-journals-bøffer...

Denne mail er lige blevet rundsendt på mit arbejde, og jeg er da nødt til at ligge den herud.
Det er svært at lade være med at grine når man læser det...

Disse udklip vidner om, at det ikke altid er lige kedeligt at læse i patientjournaler:

Klager over dobbeltsyn, har praktisk taget været til stede under hele indlæggelsen.

Vi må tage røntgenfoto af anklerne.

Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave.

Patienten har brystsmerter, hvis hun ligger på sin venstre side i mere end 1 år.

Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital.

Patienten har ingen fortilfælde af selvmord.

Patienten har klaret sig helt uden ilt i sidste døgn.

Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsultere mig i 1989.

På andendagen havde hans knæ det bedre og på tredjedagen var det helt forsvundet.

Storebroderen har meget ofte vejrtrækning. Egen læge mener han kan vokse fra det.

Vi vil fortælle moderen, at hun kan kighostevaccineres, når hun vejer 4 kg .

Da han kommer fra København, har han ingen børn.

Da hun besvimede, rullede hendes øjne rundt i rummet.

Huden var fugtig og tør!

Hun er følelsesløs fra tæerne og nedefter.

Patienten bor sammen med sin mor, far og kæle-skildpadde, som p.t. er i dagpleje 3 gange om ugen.

Patienten er en 79-årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand.

Patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år.

Patienten var ved sit sædvanlige gode helbred indtil hans fly løb tør og styrtede ned.

Efter at patienten er ophørt med at ryge, er hans lugt vendt tilbage.

Patienten har slået venstre storetå, som næsten helt har løsnet sig. Personalet må ikke trække den af, da det gør ondt.

Fik dog besked om, at hjertet var i orden, men at hun skulle komme igen, hvis hun blev bevidstløs.

Patienten har mandolinstor prostata.

Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord.

Smerterne i ryggen viser sig, når patienten ligger udstrakt med begge ben på ryggen.

Patienten er gravid i 19. måned.

Patienten synes, at højre storetå hænger noget nedad sammenlignet med de andre fingre.

Afføringen har samme farve som dørene på afdeling 19.

Når hun føler sig træt, kan ansigtet drejes mod højre og stå der og ryste lidt.

Opkastningerne gik væk i løbet af eftermiddagen, ligesom manden.

Var på vandretur i bjergene. Nedkom med helikopter i går.

Patienten bedømmes som usammenhængende.

Har fået små blodige spiseskeer i afføringen 15-20 gange om dagen.

Patienten har tidligere haft ører, men de er faldet af.

Far og mor døde, da hun var 12 år gammel. De har ingen kontakt med hende.

Der bør bemærkes, at der ikke mærkes nogen væsentlig temperaturforskel mellem benene.

Mad får han af sønnen, som er dybfrossen.

Ørerne kan svagt skimtes bag voks.

Ansamlingen af udslæt kredser omkring patienten.

Synes, at han tisser godt. Som en hest, ifølge eget udsagn.

Patient med ansigtseksem. Hudbesvær i forbindelse med at han anvender underbukser.

Hvad hans impotens angår, fortsætter vi medicineringen og lader hans hustru behandle ham.

Hun har ingen kuldegysninger, men hendes mand oplyser, at hun var meget hed i sengen i nat.

:o)

tirsdag den 17. juni 2008

Den lille badenymfe...


Første gang Amalie prøvede at soppe i vandkanten var for et par uger siden, og hun var mildest talt vild med det. Hvis jeg ikke havde fat i hende var hun hurtigt på vej ud mod det dybe!



Det er helt klart ikke sidste gang i år vi er ved stranden med Amalie :o)

Fødselsdag og uventet "fridag".

Igår aftes var vi til min fars fødselsdag og det var bare super hyggeligt!
Vi var samlet hele den nærmeste familie; mine forældre, begge mine søstre med kærester, min mormor og morfar og min farmor, og selvfølgelig os tre!
Trunten, som er det eneste barnebarn endnu, er jo slet ikke i tvivl om at det er hende der er centrum, og hun skal nok gøre sig bemærket hvis hun ikke føler hun får opmærksomhed nok :o)
Der var jordbær både i forretten og i desserten, og trunten som ELSKER de saftige røde bær, var slet ikke til at styre. Jeg tror ikke hun fik meget andet end jordbær og et par enkelte kartofler til aftensmaden :o)

10 min efter at min ældste lillesøster med kæreste var kørt ringede hun til for at høre om vi ikke havde lyst til at hun kom og hentede Trunten fredag eftermiddag og så beholdte hende til lørdag middag. Så vi kunne få noget alene-tid!
Det kunne vi jo selvfølgelig ikke sige nej til, så nu glæder jeg mig til på fredag, for jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har fået passet hende ude for at vi kunne få noget tid sammen alene.

Det varmer bare så meget når folk tænker sådan, og tilbyder deres "hjælp" på den måde.
Og Trunten vil jo bare elske at få al den opmærksomhed i det døgn hun er hos dem :o)

fredag den 13. juni 2008

Skadedyr...!?!

Vi bor 50 m fra den lokale Super Brugs og det er jo bare super skønt hvis man liige mangler et eller andet...
Men nu har den været lukket siden onsdag, på døren hænger bare en lille notits om at Brugsen er lukket pga skadedyr!!!!!
Øhh hvilke skadedyr, tænker jeg så... Snakker vi mus og rotter eller termitter eller bare råd og mug eller...???
Så i dag må vi hellere køre bilen til Holbæk så vi kan få handlet lidt ind til weekenden. Det ser umiddelbart ikke ud til at Brugsen åbner lige med det samme...

torsdag den 12. juni 2008

4 ting

Jeg opdagede “4 ting” hos Slagt en hellig ko, og synes det var sjovt.
Så her er lidt du måske ikke vidste om mig.

Fire jobs jeg har haft:
1. Detailslagter i Strandberg supermarked
2. Laborantelev på Kemisk Institut på KVL
3. Medarbejder i div. Grillbarer, som helt ung.
4. Weekendafløser i køkkenet på Holbæk Centralsygehus. (der skulle lige tjenes lidt ekstra til brylluppet)

Fire film jeg kan se igen og igen:
1. Ringenes Herre
2. Titanic
3. Armageddon
4. Dirch Passer film

Fire steder jeg har boet:
1. Holbæk i en 1-værelses lejlighed på 34 m2 sammen med min mand i 14 mdr… ikke sjovt. Privatliv var når man brugte ½ time på tønden!
2. Store Merløse i en 3-vær., der var så utæt at vi brugte næsten for 3000kr i el-varme om måneden + ca. 100 fyrfadslys og det var stadig koldt.
3. Holbæk i en kælder hos privat udlejer. Det var faktisk ganske ok at bo der, men han skulle sælge og så var vi nødt til at flytte.
4. Holbæk i mine forældres hus mens de var på Grønland.

Fire tv-shows jeg elsker:
1. Prison Break
2. Gilmore Girls
3. House
4. Ekstrem hjemmeservice

Fire steder jeg har været på ferie:
1. Egypten
2. Berlin
3. Bornholm
4. Pragh

Fire websites jeg besøger hver dag:
1. 123hjemmeside
2. ekvinde
3. Facebook
4. DMI

Fire af mine favoritspiser:
1. Grillstegt kylling
2. Krebinetter med grøntsager
3. Nye kartofler
4. Friske jordbær

Fire steder jeg hellere ville være lige nu:
1. Ved vandet
2. Egypten (igen igen)
3. På vandretur i Skotland
4. Rom (vil så gerne se den by)

Fire bloggere jeg tagger:
1. Moccapigen
2. Slagt en hellig ko
3. Appelsinen i min turban
4. Kagekonen

Rygestop

Nu skal det være... F..... ja :o)
Jeg gider ikke være afhængig af det møg mere... Så nu skal det være slut!!! Punktum Basta!

På søndag er det slut. Søndag d. 15. juni 2008 bliver min sidste dag som ryger!!!

Jeg går på rygestop kursus i vores lægehus, og vi er i alt 4 der stopper, der iblandt min bedste veninde :o) Så jeg er ikke helt alene...

Jeg har prøvet flere gange før, sidst da jeg var gravid, men det er indtil nu ikke lykkedes. Men denne gang SKAL det lykkedes.
Jeg er træt af at bruge så mange penge på cigaretter, når jeg i stedet kunne få så meget lækkert tøj :o)
Jeg har dårlig samvittighed hver gang jeg kysser min datter og giver hende et knus, fordi jeg lugter.
Jeg hader at være afhængig af noget som jeg ikke selv styrer mere, de styrer mig.
Der er intet hyggeligt ved at være ryger mere, for man må ikke ryge nogen steder mere.
For ikke at tale om alle de helbredsmæssige gevinster der er.

Det burde da være argumenter nok for at stoppe, synes I ikke???

Kryds fingre for mig fra på søndag og skriv gerne opmuntrende ord og gode råd til mig :o)

Kondi og manglen på samme...

Mit kondital kan ligge på et meget lille sted :(
Det er dog min egen skyld, jeg er absolut ikke særlig glad for sport og så ryger jeg. (Ihvert fald et par dage endnu)
MEN nu skal der gøres noget seriøst ved det. Jeg har invisteret i en mini-stepper, og den er bare super god og så kan jeg bruge den herhjemme og få trænet når Trunten er lagt i seng og manden ikke er hjemme :o)
Jeg har sat mig for at jeg skal steppe 15 min hver dag, og det har jeg nu gjort siden tirsdag, og det er altså bare fedt. Ikke mindst fordi jeg kan steppe foran tossekassen og så går tiden meget hurtigere.
I foråret fik jeg løbetøj i fødselsdagsgave, og jeg har da også været ude og løbe, men der skal altså ikke ret meget til at der går koks i programmet. Jeg er jo afhængig af at manden er hjemme til at se efter Trunten, og han har også sit at se til. Jeg vil helst løbe inden aftensmaden og der vil jeg jo også gerne bruge tiden på datteren inden hun skal ind og sove, så det hænger altså ikke altid sammen.
Men det gør det nu, med den stepper, den er sgi god... Nu er jeg så også bare spændt på om det giver noget på kiloerne, men det må tiden vise :o)

mandag den 2. juni 2008

Sikke en vejrudsigt...


Med sådan en vejrudsigt er det da svært ikke at blive i godt humør.

Det er da helt fantastisk :o)


Det eneste minus er at man på arbejdet sidder på 4. sal og sveder :o/


fredag den 30. maj 2008

Havens liv...

Når jeg kigger rigtig godt efter kan jeg få øje på det rige dyreliv som vi har i haven :o)

Det er egentlig ganske fascinerende, men kræver et godt øje at spotte dem...

Disse her har bosat sig i hyldebærtræet
lige uden for hækken.
















Og denne her kravlede rundt på
husmuren igår aftes :o)

Solen skinner, røde kinder...

Den sang med Bamse er jeg bare helt pjattet med.
Omkvædet lyder således her og er bare så godt, det går lige i hjertet på mig.

Solen skinner, røde kinder.
Vidner om glæde og ro.
Alting dufter, vinden lufter.
På engen græsser der en ko.

Det er da indbegrebet af sommer, danmark, sol og bare ha' det godt og nyde livet...

onsdag den 28. maj 2008

Sengetid

Så er dagen ved at nå sin slutning, og jeg sidder lige og kobler af foran computeren inden jeg tøffer ind i seng.
Det bedste ved at gå i seng er den halve times tid hvor jeg ligger og læser og lige så stille falder hen.... at jeg så i morgen aften skal bladre en side tilbage for at få det hele med er uden betydning :o)

Godnat og drøm sødt til alle jer derude...

Ugentlig fridag

Jeg har fridag hver onsdag, og det er bare super dejligt.
Hver uge har jeg en masse som jeg gerne vil nå på denne fridag og hver gang når jeg kun halvdelen af det!!!
Inden jeg får set mig om er klokken ved at nærme sig halv fire og datteren skal hentes og hvad er det så lige jeg har nået; Støvsugning, gulvvask, og alt det andet kedelige husarbejde :( Og hvis jeg starter dagen med liige at skal se noget på nettet, så inden jeg får set mig om er formiddagen gået med........ingenting. Det er altså en tidsrøver den computer. :)

Så inden dagen nu er helt gået må jeg hellere komme lidt videre i dagens tekst :o)

Det første...

Dette er mit første indlæg i min første blog!

Lige nu er jeg faktisk helt tom for hvad jeg kan skrive, jeg havde masser af idéer da jeg oprettede denne blog!Men hva'... det kommer vel tilbage :o)