Viser opslag med etiketten De ting der sker.... Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten De ting der sker.... Vis alle opslag

mandag den 10. september 2012

Så er den gal igen...

Med den der tid... Nu er der igen ikke nok...
Bloggen må endnu engang vige for andre tidsrøvende ting, gode tidsrøvende ting, heldigvis.

Weekenden stod i børnenes tegn. De skulle fyldes op af mor-kærlighed, ligesom jeg skulle fyldes op af deres :o)

Den kommende uges tid er jeg nemlig stort set ikke på matriklen. Jeg skal på konference i Kolding, derefter på tøsetur til Blåbærhytten og slutter af med endnu en konference, denne gang i Malmø.
Onsdag i næste uge er alt tilbage til det normale...

Jeg glæder mig til det hele. Har aldrig været på konference før, og så lige pludselig to næsten oven i hinanden :o)

Tøseturen er sammen med Corinna, og den er bare SÅ tiltrængt for mig og  mit hoved ;o)
Jeg har ikke været afsted alene siden Amalie var 1½ år.
Jeg glæder mig til lange gåture, nyde rødvin om aftenen og snakke og strikke, sove længe, nyde stilheden i de svenske skove, køre en tur ud i det blå og finde loppemarkeder, en tur til Karlshamn bliver det nok også til ;o)

Jeg aner ikke hvor meget jeg får skrevet den næste uges tid, tror det bliver mindre end lidt...
Mine tirsdags Flashback holder derfor også et par ugers pause ;o)

Kan I have det godt til vi ses igen, i næste uge......





mandag den 27. august 2012

Vinduer og bryggers...

I dag kommer mureren og starter på at lægge nyt gulv på i bryggerset.
I sommerferien sprang der et vandrør ved/i målerbrønden, som gik udover bryggerset også. Så de lavede store huller både udenfor og indenfor.
Heldigvis går det hele på forsikringen (også fordi det jo selvfølgelig skete en fredag aften!!!)
De fliser der er i bryggerset kunne mureren (desværre) ikke skaffe, så vi skal have helt nye fliser. Juhuu ;o)

Glæder mig til at se det færdige resultat, for lige nu ser bryggerset sådan her ud:


Og reflekserne på CKs arbejdsjakke virker!!!

 
I lørdags fik vi skiftet de sidste 5 vinduer i huset!
Juhuu hvor ser det bare godt ud. Nu har vi et hus med KUN grønne vinduer, før var der grønne, røde og et enkelt hvidt... Det så virkelig skidt ud!
Og de penge vi skal spare på el-regningen til vinter, det glæder vi os til ;o)
Før-billede


Efter billede

Det blev sgi noget kønnere at kigge på...

torsdag den 9. august 2012

Hurtig som en snegl...

Nu har jeg jo kun haft smartphone i over et år, men først nu fattet at JEG kunne blogge fra den ;)
Så her er første indlæg fra htc-mobilen...


lørdag den 21. juli 2012

Dumme vandrør...

I går var der lukket for vandet det meste af dagen pga vandskade i området... Midt på eftermiddagen kom vandet igen, og det var herligt da vi skulle ud til nogle venner og spise om aftenen!
Da vi kommer hjem ca. halv tolv, er der en mindre sø opad vores hus og dækslet til brønden/kloakken er løftet... Carsten ned på knæ i "søen" og hånden ned i brønden for at slukke for vandet....
Det hjalp... Nu kommer der ikke vand ud mere, til gengæld har vi heller ikke noget vand i huset :o/

Så nu håber jeg bare at det er til at få fat i en VVS'er her på en lørdag lige midt i industriferien...

Kryds gerne fingre derude....

Godt vi ikke var på ferie eller væk i længere tid...

søndag den 20. november 2011

Tik tak... Tik tak...

Puha tiden flyver afsted lige i øjeblikket, der sker en del, så desværre går det (igen igen) udover bloggen...

-Begge børn har jo haft fødselsdage, det er der gået en del tid med!

-Jeg har været på mit første kunsthåndværkermarked som sælger, hold da op hvor var jeg nervøs, men folk tog godt imod mine ting og det er jo det vigtigste! Markedet var arrangeret af personaleforeningen på mit arbejde (Statens Serum Institut). Så det var et "lukket" marked hvis man kan kalde det det!!!
Jeg fik solgt 5 varmepuder og nogle småtterier, det er jeg ganske tilfreds med...

-Jeg har planer om at springe ud i det, og lave noget blog-biks/amio/eller andet... Ved bare ikke liige helt hvordan og hvorledes, så det snurrer også rundt i øverste etage i disse dage...

-Og så er det jo snart 1. søndag i advent, hvilket vil sige indkøb af adventsgaver, finde på nissedrillerier, gøre rent inden julepynten skal op osv osv....


Så lige nu flyver mine dage afsted!!! Men det er heldigvis med dejlige ting...
Men det går desværre udover min tid til at lave indlæg!
Jeg vil dog sige at jeg er meget bedre til at få læst hos jer andre, end at få lavet indlæg hos mig selv.....

torsdag den 27. oktober 2011

Alt, X og W...


Sådan ser min bærbare ud efter at Frederik selv ville finde "Lille røde traktor" sangen...
Han havde i et ubevogtet øjeblik set sit snit til at pille ved mors bærbare...

Og da den ikke ville spille introsangen til Lille røde traktor, jaaa så kunne man åbenbart pille lidt i tastaturet!

Men hvad skal jeg dog også bruge Alt, X og W til?????

mandag den 17. oktober 2011

JUHUUUUUUUUUUU...


Jeg har sørme også været så heldig at vinde ovre hos Susi...
Det er jo helt fantastisk, plejer aldrig at have held med sådan noget.... Juhuuuuu... :o)

mandag den 13. december 2010

Hvordan får I tid???

Jeg vil så gerne...
Jeg vil så gerne skrive på min blog, gerne hver dag, men med 2 livlige småfolk i huset, arbejde,mand og hus med have og div. fritidsinteresser får jeg slet ikke tid til at skrive herinde...

Jeg ved godt det er et spørgsmål om prioritering, men når jeg nu også gerne vil strikke, sy, bage, ordne have, lege med ungerne, hygge med manden, danse linedance, læse bøger... og alt muligt andet!!!

Men det kommer vel når ungerne er så store at de kan lidt mere selv...
Så indtil videre må I nøjes med et indlæg i ny og næ........

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle sammen :o)

lørdag den 26. juni 2010

Den søde hjælper...

Jeg kom ud i køkkenet og Amalie var meget koncentreret...



















Hvad laver du? spurgte jeg...
Amalie svarede: "Jeg laver da lige en flaske til Frederik!"















Og så er det jo faktisk svært at blive sur, når handlingen var så velment...
Men hvem mon der får lov at klare oprydningen??? ;o)

lørdag den 19. juni 2010

NU er det sgi for pinligt...

Nu er der snart gået et år siden jeg sidst har skrevet i min blog, MEN hvilket år!!!

Vi har, som tidligere nævnt, købt hus og vores lille guldklump kom jo til verden på sin storesøsters fødselsdag i starten af november!

Så tiden er fuldstændig fløjet fra mig, men det må der laves om på nu!!!

Der er virkelig sket meget de sidste 10 måneder, så mon ikke det bliver til et par indlæg eller 3 i de kommende dage ;o)

Glæder mig til at fortælle alt det der er sket :o)

fredag den 24. juli 2009

Ups....

Kom lige til at bestille dette her stof på nettet til Troldens vugge.
Det skal blive til en sengerand :o)















Er det ikke bare et fedt stof??!!??

tirsdag den 7. juli 2009

Sikke en tude-aften...

I aften har jeg set mindehøjtideligheden om Michael Jackson...
Og jeg har siddet og tudbrølet hver gang de har sunget en af hans sange og hver gang der blev holdt en smuk tale...
Jeg synes især Brooke Shields tale var smuk... Den gik lige ind!

Jeg giver min graviditet skylden for at jeg har så let til tårer, og den har da sikkert også en lille finger med i spillet, men ikke alt.

Jeg har hørt meget af Michael Jacksons musik, både som teenager men også i mit voksne liv...

Holder især meget af sangene:
-Heal the world
-Thriller
-You are not alone
-Man in the mirror
-Remember the time
-They dont care about us
Og mange mange flere....

Man kan sige meget om ham, men han forstod altså at lave god musik!




onsdag den 1. april 2009

Blog-listen

Hmm der sker meget når man er væk i et ½ år fra blog-land!!!

Flere af de blog jeg har på min liste over dem jeg kigger til jævnligt er flyttet eller væk eller utilgængelige...
Så jeg har lige måttet redigere listen kraftigt!!!

Måske jeg så kan lære at der ikke skal gå så lang tid imellem jeg er herinde... Måske!!!

onsdag den 25. marts 2009

Aner ved gud ikke hvor tiden er blevet af.... der har bare været så meget og inden jeg får set mig om så er der gået et ½ år siden jeg sidst har skrevet her i min blog...
Pinligt...

Har dog tænkt på den fra tid til anden, men har bare ikke lige haft overskuddet til at skrive herinde, men nu skal piben få en anden lyd...

Der er sket rigtig meget det sidste halve år, og det vil jeg fortælle her lidt efter lidt.
Men den største og bedste nyhed er at vores datter skal være storesøster!!!!!!

Jeg er pt i 8. uge og har termin 10. november :o)

Ikke særlig godt planlagt da Amalie er fra d. 9. november ;o)

Men nu skal hun hentes i dagplejen, så jeg slutter for denne gang, og skriver snart igen.
Skal lige ind i rytmen igen :o)

torsdag den 24. juli 2008

Jubiiiiii...

Så har vi endelig internet igen



Og i morgen starter vores ferie, og har I lige set vejrudsigten...



På lørdag pakker vi bilen og kører mod et lejet sommerhus ved Ore Strand på falster.
Nøøj hvor jeg glæder mig... Ren afslapning med familien i en hel uge :o)

torsdag den 17. juli 2008

Stadig uden internet...

Nu har gemalen igen snakket med vores udbyder, og de kan ikke se at der er nogen fejl på linien.
Så nu skal vi vente indtil d. 23. juli, for før har de ikke tid til et tekniker-besøg hos os...
Øv Bøv :o(

tirsdag den 15. juli 2008

Internettet eller mangel på samme!!!

Øv bøv vores internet er pt ikke eksisterende, og umiddelbart kan fejlen ikke bare sådan lige findes... Meen de har dog lovet at hvis de ikke har fundet fejlen inden d. 23 juli, SÅ sender de en mand ud til os :o/
Så hvis der er mere stille herinde end der plejer, så er det derfor...

fredag den 13. juni 2008

Skadedyr...!?!

Vi bor 50 m fra den lokale Super Brugs og det er jo bare super skønt hvis man liige mangler et eller andet...
Men nu har den været lukket siden onsdag, på døren hænger bare en lille notits om at Brugsen er lukket pga skadedyr!!!!!
Øhh hvilke skadedyr, tænker jeg så... Snakker vi mus og rotter eller termitter eller bare råd og mug eller...???
Så i dag må vi hellere køre bilen til Holbæk så vi kan få handlet lidt ind til weekenden. Det ser umiddelbart ikke ud til at Brugsen åbner lige med det samme...