Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag

søndag den 20. november 2011

Tik tak... Tik tak...

Puha tiden flyver afsted lige i øjeblikket, der sker en del, så desværre går det (igen igen) udover bloggen...

-Begge børn har jo haft fødselsdage, det er der gået en del tid med!

-Jeg har været på mit første kunsthåndværkermarked som sælger, hold da op hvor var jeg nervøs, men folk tog godt imod mine ting og det er jo det vigtigste! Markedet var arrangeret af personaleforeningen på mit arbejde (Statens Serum Institut). Så det var et "lukket" marked hvis man kan kalde det det!!!
Jeg fik solgt 5 varmepuder og nogle småtterier, det er jeg ganske tilfreds med...

-Jeg har planer om at springe ud i det, og lave noget blog-biks/amio/eller andet... Ved bare ikke liige helt hvordan og hvorledes, så det snurrer også rundt i øverste etage i disse dage...

-Og så er det jo snart 1. søndag i advent, hvilket vil sige indkøb af adventsgaver, finde på nissedrillerier, gøre rent inden julepynten skal op osv osv....


Så lige nu flyver mine dage afsted!!! Men det er heldigvis med dejlige ting...
Men det går desværre udover min tid til at lave indlæg!
Jeg vil dog sige at jeg er meget bedre til at få læst hos jer andre, end at få lavet indlæg hos mig selv.....

torsdag den 10. november 2011

Tidlig onsdag morgen...

Igår stod jo i fødselsdagens tegn!

Amalie og Frederik fik gaver i køkkenet og der var store smil over indholdet!


Frederik kom i dagpleje, som han plejer, dog med en stak pandekager til at hygge og fejre med :o)


Amalie blev hjemme. Hun fik hele sin børnehavestue på besøg et par timer om formiddagen.

Og iihhh hvor hun glædede sig, hun kunne næsten ikke rumme det!

Allerede da klokken var 7 (om morgenen) spurgte hun om hun ikke måtte gå ud og vente på dem!!! Arrhhh det synes jeg var liige lovlig tidligt.

Så hjalp hun ellers med at gøre klar; tæpper og puder på gulvet i stuen, lave frokostspyd, rydde op på sit værelse, dekorere engangskrus osv...


Om aftenen kom min søster og spiste med, da hun desværre ikke kan komme på lørdag hvor resten af familien kommer...


En super hyggelig dag med mange gode gaver... Billeder af dem må komme senere ;o)

Dog kan jeg nævne at en fællesnævner for Frederik's gaver er: BILER/KØRETØJER!!!


onsdag den 9. november 2011

2 x fødselsdag...


I dag har begge mine børn fødselsdag, så først ind og vække den ene med fødselsdagssang, derefter ind og vække den anden med fødselsdagssang.
Hvorefter begge børn løb ned i køkkenet hvor der var gaver på spisebordet i køkkenet!!!


For 5 år siden kl. 22.52 kom denne prinsesse til verden



og for 2 år siden kl.6.12 kom denne prins til verden :o)


PS. det er så også en af grundene til vi ikke skal have flere børn.
Min mand mener han kun kan finde ud af at lave dem i februar ;o)

torsdag den 20. oktober 2011

Kommende fødselsdage...

Så er indbydelserne til Amalie og Frederiks fødselsdag bestilt...
Jeg er, i år, sprunget over hvor gærdet er lavest og bestilt dem via Vistaprint.

Både Amalie og Frederik er født 9. november i 2006 og 2009!

Så de holder også fødselsdagen sammen, det er jo ikke så ringe endda, men jeg er spændt på at se hvor mange år endnu de begge går med til det!!!

PS. Det er Amalie der har bestemt designet.... Frederik er heldigvis ligeglad... endnu... :o)