Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag

fredag den 31. august 2012

Genbrugsguld...

For noget tid siden var jeg i Kirkens Korshærs genbrugscenter i Holbæk
hvor jeg bl.a. købte denne gamle svend.

Derudover fandt jeg også en del stof og nogle gode gamle spil :o)

 Disse 6 stykker stof kom med hjem, og alle stykkerne er faktisk ret store!
Især det røde og sort stribet, der er vel i hvert fald 5 meter!!!
Ved ikke lige hvad jeg skal bruge så meget til, men en strik bluse/tunika/kjole til mig selv skal der da laves.



Disse 3 spil kom også med hjem, og har tjekket dem og næsten alle brikker er der.
Der mangler 2 brikker til Kryds & Tværs spillet, ud af 100. Så det kan jeg lige leve med, især hvis det er X eller Z der mangler ;o)
Mosaik-puslespillet kan jeg huske fra min barndom. Det fik jeg mange timer til at gå med.
Frederik og Amalie er også helt pjattet med det.


Der er kun åbent om fredagen 10-13 i det genbrugscenter.
I dag er det jo fredag..... Måske jeg skulle køre ud forbi!!??!!

lørdag den 11. august 2012

Gammel svend...

Igår var jeg en tur forbi Kirkens Korshærs Genbrugscenter i Holbæk, og fandt en gammel symaskine med håndsving. Jeg blev helt nostalgisk, sådan en lærte jeg at sy på i tidernes morgen.
Den trænger gevaldigt til en kærlig hånd, men jeg måtte bare have den.
Nålen er knækket og håndsvinget går lidt trægt, men det forhindrede ikke Amalie og Frederik i at sy lystigt på den. De syede på papir og lavede hulmønstre...






tirsdag den 18. oktober 2011

Genbrugsguld...

I dag var jeg lige forbi den lokale Røde Kors butik.
Det er en yderst pæn butik, hvor alt tøjet nøje er tjekket inden det bliver vasket og strøget og hængt på bøjle... Det er ligesom at komme ind i en butik med nyt tøj...

Men de har ikke meget udover tøj, og jeg vil jo gerne finde noget jeg kunne bruge til at sy noget af eller sy om... F.eks. dynebetræk, håndklæder osv

I dag spurgte jeg om de aldrig fik sådan noget ind??
Jo det gjorde de da, men det lå ovenpå, hvor kunder ikke har adgang!

Jeg fik lov at gå op og rode i div sække og kom ned med favnen fuld :o)

Alt dette her fik jeg for............................... 25,-


Badehåndklæde til baby... Lidt pletter på, tænker bamsen skal bruges til hagesmæk!

Forskellige håndklæder

6 voksen dynebetræk (der er to af det ene...) og et junior betræk
Kan evt bruges til betræk til varmepuder...

Nærbillede af juniorbetrækket


Og sidst men ikke mindst denne kjole til Amalie (Og den er blevet godkendt!! Når man er næsten 5 år, ved man godt hvad man vil have!!!)