Viser opslag med etiketten Varmepuder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Varmepuder. Vis alle opslag

søndag den 20. november 2011

Tik tak... Tik tak...

Puha tiden flyver afsted lige i øjeblikket, der sker en del, så desværre går det (igen igen) udover bloggen...

-Begge børn har jo haft fødselsdage, det er der gået en del tid med!

-Jeg har været på mit første kunsthåndværkermarked som sælger, hold da op hvor var jeg nervøs, men folk tog godt imod mine ting og det er jo det vigtigste! Markedet var arrangeret af personaleforeningen på mit arbejde (Statens Serum Institut). Så det var et "lukket" marked hvis man kan kalde det det!!!
Jeg fik solgt 5 varmepuder og nogle småtterier, det er jeg ganske tilfreds med...

-Jeg har planer om at springe ud i det, og lave noget blog-biks/amio/eller andet... Ved bare ikke liige helt hvordan og hvorledes, så det snurrer også rundt i øverste etage i disse dage...

-Og så er det jo snart 1. søndag i advent, hvilket vil sige indkøb af adventsgaver, finde på nissedrillerier, gøre rent inden julepynten skal op osv osv....


Så lige nu flyver mine dage afsted!!! Men det er heldigvis med dejlige ting...
Men det går desværre udover min tid til at lave indlæg!
Jeg vil dog sige at jeg er meget bedre til at få læst hos jer andre, end at få lavet indlæg hos mig selv.....

tirsdag den 18. oktober 2011

Genbrugsguld...

I dag var jeg lige forbi den lokale Røde Kors butik.
Det er en yderst pæn butik, hvor alt tøjet nøje er tjekket inden det bliver vasket og strøget og hængt på bøjle... Det er ligesom at komme ind i en butik med nyt tøj...

Men de har ikke meget udover tøj, og jeg vil jo gerne finde noget jeg kunne bruge til at sy noget af eller sy om... F.eks. dynebetræk, håndklæder osv

I dag spurgte jeg om de aldrig fik sådan noget ind??
Jo det gjorde de da, men det lå ovenpå, hvor kunder ikke har adgang!

Jeg fik lov at gå op og rode i div sække og kom ned med favnen fuld :o)

Alt dette her fik jeg for............................... 25,-


Badehåndklæde til baby... Lidt pletter på, tænker bamsen skal bruges til hagesmæk!

Forskellige håndklæder

6 voksen dynebetræk (der er to af det ene...) og et junior betræk
Kan evt bruges til betræk til varmepuder...

Nærbillede af juniorbetrækket


Og sidst men ikke mindst denne kjole til Amalie (Og den er blevet godkendt!! Når man er næsten 5 år, ved man godt hvad man vil have!!!)

mandag den 17. oktober 2011

Nye varmepuder...


Så fik jeg endelig produceret nogle flere varmepuder, som skal leveres til massøren i morgen...

Det er stadig så nyt og jeg er meget spændt på hvad det udvikler sig til...
Men det må fremtiden vise... Lige nu er jeg bare glad for at der er nogen der er interesseret i at købe det jeg laver :o)

Dette lille "kort" bliver sat fast på dem alle, og bag på er der instrukser til hvordan den bruges...