Viser opslag med etiketten Karina. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Karina. Vis alle opslag

torsdag den 30. august 2012

At åbne sig...

I disse dage er jeg hjemme og sygemeldt :o(
Årsagen er at jeg har en sygdom der hedder Hidrosadenitis Suppurativa (HS) der gør at jeg danner bylder.
Jeg har intet mærket til sygdommen siden jeg var gravid med Frederik, og troede at jeg var nået så meget videre. Førhen havde jeg ca 2 store udbrud om året.

Jeg tror på at der er en grund til at vi bliver syge, at det er vores krop der prøver at fortælle os noget. Noget som vi ikke gerne vil se i øjnene eller gøre op med. 

De sidste par dage har jeg virkelig selvransaget mig selv, prøvet at finde ud af hvorfor de kommer igen. Hvad er det der har "trykket" på knappen denne gang. Jeg ved sommeren har været en urolig tid for mig, forstået på den måde at der er sket rigtig mange ting, nye ting, ændringer jeg skal forholde mig til. Det behøver nødvendigvis ikke være negative ting...
Jeg synes det er svært, og har bedt om hjælp, både fra Corinna og bedt en bøn til englene.

Jeg har ikke helt fundet ud af hvorfor, men jeg ved jeg kommer til det, når tiden er til det og jeg er klar til at håndtere det der måtte komme frem.
Jeg tror jeg ubevidst holder mig selv fast i denne sygdom, da den har været en del af mit liv de sidste 20 år, og det har været en måde at slippe alt på og bare få fuldstændig ro (da de store udbrud inkluderer operation og sengeliggende et par uger). Og i og med sommeren har været så "urolig" er det min krop og sinds måde at få mig til at slappe af... "Så fat det dog!!!!"

Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg vil med dette indlæg!
En forklaring på hvorfor jeg er stille pt.
Et behov for at rykke grænser ved at skrive noget meget personligt offentligt på min blog.
At være åben om min sygdom (som jeg er rigtig meget IRL, men der kan jeg også se folks reaktioner).
At "sige højt" at jeg tror på engle, at vi kun er her på jorden en kort tid, at vi skal til den anden side når vores livsplan er fuldført.

Nu er det skrevet, offentligt, tag godt imod det.....

:o) Karina


onsdag den 22. august 2012

Ballontur...

For præcis en uge siden var jeg oppe og flyve i ballon!

Det var det mest grænseoverskridende, fantastiske, overvældende, smukke, panikagtig, hjertebankende ting jeg nogensinde har gjort....
Og heldigvis var jeg ikke alene, jeg var sammen med min søster, min mor og min far.

Det kan klart anbefales, også selvom man har højdeskræk (for det har jeg...)

Vi lettede på sportsbanen i Jystrup, og der blev sendt to balloner op, og vi landede i Snævre, som ligger meget tæt på Regstrup, hvor jeg bor. Så der var ikke så langt hjem bagefter...

Jeg fik taget en masse billeder, da jeg fik styr på åndedræt, hjertebanken, panikangsten og frygten for at styrte ned!

Jeg synes billederne skal tale for sig selv for de er så smukke.... Vil dog lige knytte en kommentar til nogle enkelte af dem...

Amalie og Frederik synes det larmede voldsomt da ballonerne skulle pustes op.


Først blev de pustet op med kold luft

Derefter med varm luft, så den kunne rejse sig op.







Vi fløj meget lavt henover Kirke Eskilstrup



Grusgravene ved Maglesø

Spøjse huse/grunde ved Brorfelde

Observatoriet i Brorfelde



Så er vi landet på sikker grund, efter en time i luften

Og alle hjælper med at pakke ballonen sammen igen

Og beviset på at jeg er døbt Grevinde Karina af Snævre ;o)

tirsdag den 21. august 2012

Strandtur...

Strandtur i søndags til Vraget, med børnene og skønne naboer.
En dejlig dag ovenpå lørdagens fest på vendepladsen med alle naboer :)

Dem der blev tilbage kunne så tage en tiltrængt morfar i skyggen ;o)




mandag den 20. august 2012

Og sådan så vi ud...

Den dag for 7 år siden.....


Fantastisk super dejlig skøn dag, 

der kun overgås/sidestilles med mine børns fødsel ;o)





For syv år siden...

Sad jeg netop nu og spiste morgenmad hos mine forældre sammen med min veninde og mor og far og ventede på at det var tid til at tage til frisøren.
Ca syv timer senere kunne jeg kalde mig Fru Kaae ;)
Tænk at der allerede er gået syv år, synes jo lige vi er blevet gift...

onsdag den 15. august 2012

Gæt en gang...

Hvor jeg har været her til aften?


fredag den 10. august 2012

Eventyr-smukt...

Har ved en tilfældighed set de mest fantastiske billeder på nettet.
Kunstneren hedder Josephine Wall, og hendes hjemmeside kan ses her.

Hendes billeder kan købes som originale (hvis man har råd!), og ellers er billederne også lavet som posters, kalendre, postkort, puslespil og meget andet, til en noget mere overkommelig pris....

Dette her er et af mine yndlingsbillederne, og det er allerede skrevet på ønskesedlen ;o)

Billedet hedder Guardian Angel.

onsdag den 8. august 2012

Flagermus med sommerfugle...

For en gangs skyld har jeg fået syet noget til mig selv :o)
Og den er virkelig et hit, den bliver jeg rigtig glad for...

Den er fantastisk at have på, og skjuler maven lige tilpas ;o)

Mønsteret er fra Homemade, Stof 2000.
Stoffet er jersey og ligeledes fra Stof 2000.

Beklager billedkvaliteten, men var alene og dårlig belysning og dårligt spejl... ;o)


mandag den 6. august 2012

Kender I det???

At man kan have så mange tanker farende rundt oppe i hovedet
at man føler man slet ikke kan finde ro,
og kroppen kan heller ikke finde ro!!!
Sådan har jeg det i øjeblikket...
Det er ikke første gang, ej heller sidste gang!
Men heldigvis er der hjælp at hente for mig hos Corinna...
Hun kan bare noget, ihvert fald for mig.
Takket være hende er min dødsangst på et minimum,
det føles efterhånden som om at kroppen bare reagerer af gammel vane (og vaner er jo til at bryde).
På bare tyve minutter gjorde hun så jeg var i stand til at køre ALENE med børnene op til Blåbærhytten ved Karlshamn, hvor mine forældre ventede... OG jeg havde det godt med det... ;o) Inden ville det ikke have været en mulighed for mig, jeg var sikker på jeg ville få et hjerteanfald eller lignende når jeg kørte på motorvej!!! Men det kan jeg nu :o)
Dette er bare én af de ting hun har hjulpet mig med...
At få ro på krop og sind er en anden ting som hun er super god til.
Derfor glæder jeg mig til at skulle ned til hende i morgen aften.
Billedet er lånt fra Corinnas hjemmeside, og er et af de mange smukke sjælebilleder hun maler.

mandag den 30. juli 2012

Hele ugen alene...

Næsten rigtigt...
Carsten og Frederik startede op i dag. Amalie skal starte før-skole-sfo på onsdag. Og jeg er den heldige vinder af sidste uges ferie...
Jeg glæder mig til en uge i "mig"-tegnet og have fred og ro til at være lidt praktisk!
De to uger vi har haft ferie sammen, har jeg ikke rørt en finger indendørs, kun lige støvsuget når det VIRKELIG trængte og så vasket noget tøj...

Det jeg vil prioritere her i ugen er:
1. Få ordnet/rengjort huset indenfor.
2. Få syet en del på symaskinen, nogle fødselsdagsgaver, noget til ungerne, noget til mig selv og forhåbentlig nå så langt ned i stakken af projekter som er klippe,t at der er tid til lidt pudsige idéer jeg har i hovedet!
3. NYDE min alene-tid med ren afslapning!!!
4. Hyggedag med min søster i Roskilde.
5. Strikke og hækle. Har også lovet Amalie at lære hende at strikke!
6. Få læst lidt bøger med fødderne oppe!


lørdag den 28. juli 2012

Kage i mange farver...

Når det regner må man jo bage en kage.. Så det gjorde Trunten og jeg i eftermiddags.
Jeg har en masse pasta-farver fra dengang jeg lavede kager med fondant (da jeg havde masser af tid ;o)), 
så vi delte dejen op i 5 portioner og farvede hver del for sig...

 Her er de 5 deje kommet i en sommerfugl silikoneform

 Sådan ser den ud inden i efter at første skive er skåret. Den er dog mere skrigende i farverne i virkeligheden.

Sommerfuglen set ovenfra, dog med en handicappet vinge ;o)

Kagen er en helt almindelig kokoskage...

fredag den 20. juli 2012

Den bedste tid på dagen...

Er når jeg når at vågne inden resten af huset (især Frederik), står op og laver kaffe, og når at sidde lige så stille og nyde morgenen med min morgenkaffe og hækleri og computer og måske lidt P4 på lavt blus...

Så bliver starten på dagen ikke meget bedre ;o)

onsdag den 18. juli 2012

Netop hjemvendt...

 Fra dette skønne hus i det svenske...




Mine forældres dejlige "Blåbærhus"

Amalie har været på ferie hos dem siden i fredags, og igår kørte vi op og hentede hende.
Min mand er (desværre) ikke den store natur-mand, 
så et døgn med das og ikke indlagt vand er nok til ham ;o)

Jeg elsker at være deroppe... Den fred og ro findes bare ikke på samme måde herhjemme.
Godt jeg ikke behøver manden ved min side mere for at tage derop.

Sådan har det nemlig været... Og det er slet ikke så længe siden...

Sidste år i pinsen kørte jeg derop, ALENE med børnene... Det var så vildt og så stort for mig!
Siden jeg fik angst har det været en pine at køre på motorvej, men ikke mere. 
Det er så fantastisk!

mandag den 31. oktober 2011

Godt, hårdt kursus...


I dag har jeg været på kursus i Ekstern Kvalitetskontrol! Jeg har glædet mig rigtig meget til det, da det er en essentiel del af det at være kvalitetsansvarlig der hvor jeg er!

Jeg overtog stillingen, som kvalitetsansvarlig 1. maj i år, og det er noget helt helt andet end at sidde som laborant i et forsknings- og udviklingslaboratorium. Men det er også super spændende og udfordrende, og jeg trængte til luftforandring...

Det kursus jeg var på i dag var ret så intenst... Vi var 2 kursister....!!!!!
Det var vildt fedt at få nærmest eneundervisning, men hold da op hvor er man også bare på. Min hjerne var helt udkogt da vi fik fri kl.16...

Men selvom min hjerne virker som havregrød lige nu, og det eneste jeg kan magte er at sidde i sofaen med benene oppe og den bærbare på skødet og kaffekoppen inden for rækkevidde, så glæder jeg mig også til at komme tilbage på job i morgen og få brugt noget af alt det jeg har lært i dag!!!

God aften til jer derude :o)

tirsdag den 25. oktober 2011

Blåbærhuset...

Blåbærhuset er mine forældres lille "ødegård" i Sverige... Det ligger tæt på Mörrum og 15 km fra Karlshamn...


Det er et pragtfuldt sted med stor naturgrund til... En lille del af det er med græsplæne og resten er skov... Fantastisk!



Der er ikke indlagt vand, så vandet hentes i denne brønd der er ved siden af huset!
Det smager rigtig godt og er dejlig friskt :o)



Morgenkaffen indtages som regel af mig siddende på sladderbænken og nyde solen står op og skoven vågner og "høre" den absolutte stilhed (undtagen når der er skovning i området...også om søndagen :o/)

Hjemme igen...



Så er jeg hjemme igen efter et par dage i Blåbærhuset ved Mörrum i Karlshamn!



Mine forældre har købt et skønt lille "torp" deroppe, og her i lørdags tog jeg afsted ssammen med mine forældre, og lod mand og børn blive tilbage :o)



Mandag aften kom jeg hjem igen, frisk, glad og veludhvilet efter et par døgn i det "blekingske"...



Jeg hyggede mig med mit kamera deroppe på den store naturgrund der hører til huset, så der kommer nok lidt billedspam senere :o)



Tid til både lydbog, læsning strikning, shoppetur i Karlshamn, gåture i naturen er noget af det tiden gik med deroppe... Uhh hvor er det bare et skønt sted, og jeg glæder mig allerede til jeg skal derop igen, højst sandsynligt sammen med resten af familien. Ungerne elsker også at være deroppe...

tirsdag den 11. oktober 2011

Foredrag med Lola Jensen...

I dag, her kl.17, skal jeg til foredrag i HK Stat... Jeg glæder mig, for jeg tror det er lige mig...

Det hedder "Hverdagens rutiner sat på homuristisk spids - job, familie og børn at få det til at hænge sammen" med Lola Jensen

her er et lille uddrag af omtalen af arrangementet:

Du kender godt situationen. Hverdagen bliver til en stressende trædemølle. Det findes både på arbejdet og hjemme i privaten. Der er visse ting, som bare skal gøres i hverdagen. Men derfor behøver det hele ikke blive gråt og træls. Det er muligt at møde hverdagen med en mere positiv indstilling. Hvis du behersker dette, vil du opleve en fornyet familie- og arbejdsglæde og trivsel. Således at "(næsten) hver dag" bliver til en god dag.
Få kan, som Lola Jensen, ramme de ømme punkter og samtidig give realistiske bud på, hvordan tingene kan ændres til det bedre.

Lyder det ikke bare godt???
Har virkelig store forventninger til det, det skal nok blive godt og brugbart...

onsdag den 5. oktober 2011

Ny type veninder søges!!!

Jeg kunne rigtig gerne ønske mig nogle veninder/bekendte at mødes med og være kreative sammen med. Så vi kunne give hinanden inspiration og hjælpe når man lige er kørt fast i noget!!!
Jeg har skal rigtig gode veninder og en dejlig vennekreds, men ingen af dem er særlig kreative, især ikke når vi snakker syning/strikning/hækling osv...
Men hvordan finder man sådan nogle???? Jeg synes det kunne være hyggeligt hvis man kunne mødes måske hver 14. dag eller sådan noget. Men jeg ved ikke hvordan jeg får kontakt til nye bekendtskaber...
Er der nogen derude der har en god idé???

Når jeg syr herhjemme har jeg dog en fast hjælper... selvom han som oftest forstyrrer mere end han gavner ;o)

mandag den 13. december 2010

Hvordan får I tid???

Jeg vil så gerne...
Jeg vil så gerne skrive på min blog, gerne hver dag, men med 2 livlige småfolk i huset, arbejde,mand og hus med have og div. fritidsinteresser får jeg slet ikke tid til at skrive herinde...

Jeg ved godt det er et spørgsmål om prioritering, men når jeg nu også gerne vil strikke, sy, bage, ordne have, lege med ungerne, hygge med manden, danse linedance, læse bøger... og alt muligt andet!!!

Men det kommer vel når ungerne er så store at de kan lidt mere selv...
Så indtil videre må I nøjes med et indlæg i ny og næ........

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle sammen :o)

tirsdag den 27. juli 2010

Framca...

Jeg har ofte overvejet at sælge noget af alt det jeg kreerer, for der er ofte for meget til at det kan bruges af familiens medlemmer, men så plejer jeg at forære det væk!
Min veninde synes jeg er fuldstændig tosset at jeg ikke gør alvor af det, hvem ved måske en dag jeg har tid og lyst.

MEN i mellemtiden er jeg endelig nået frem til et navn som mine kreationer skal hedde, nemlig: Framca

Fr= Frederik, Am= Amalie, Ca= Carsten