Kender I det???

At man kan have så mange tanker farende rundt oppe i hovedet
at man føler man slet ikke kan finde ro,
og kroppen kan heller ikke finde ro!!!

Sådan har jeg det i øjeblikket...

Det er ikke første gang, ej heller sidste gang!

Men heldigvis er der hjælp at hente for mig hos Corinna...

Hun kan bare noget, ihvert fald for mig.

Takket være hende er min dødsangst på et minimum,
det føles efterhånden som om at kroppen bare reagerer af gammel vane (og vaner er jo til at bryde).

På bare tyve minutter gjorde hun så jeg var i stand til at køre ALENE med børnene op til Blåbærhytten ved Karlshamn, hvor mine forældre ventede... OG jeg havde det godt med det... ;o) Inden ville det ikke have været en mulighed for mig, jeg var sikker på jeg ville få et hjerteanfald eller lignende når jeg kørte på motorvej!!! Men det kan jeg nu :o)

Dette er bare én af de ting hun har hjulpet mig med...

At få ro på krop og sind er en anden ting som hun er super god til.

Derfor glæder jeg mig til at skulle ned til hende i morgen aften.

Billedet er lånt fra Corinnas hjemmeside, og er et af de mange smukke sjælebilleder hun maler.

Netop hjemvendt...

 Fra dette skønne hus i det svenske...

Mine forældres dejlige "Blåbærhus"

Amalie har været på ferie hos dem siden i fredags, og igår kørte vi op og hentede hende.

Min mand er (desværre) ikke den store natur-mand, 

så et døgn med das og ikke indlagt vand er nok til ham ;o)

Jeg elsker at være deroppe... Den fred og ro findes bare ikke på samme måde herhjemme.

Godt jeg ikke behøver manden ved min side mere for at tage derop.

Sådan har det nemlig været... Og det er slet ikke så længe siden...

Sidste år i pinsen kørte jeg derop, ALENE med børnene... Det var så vildt og så stort for mig!

Siden jeg fik angst har det været en pine at køre på motorvej, men ikke mere. 

Det er så fantastisk!