torsdag den 30. august 2012

At åbne sig...

I disse dage er jeg hjemme og sygemeldt :o(
Årsagen er at jeg har en sygdom der hedder Hidrosadenitis Suppurativa (HS) der gør at jeg danner bylder.
Jeg har intet mærket til sygdommen siden jeg var gravid med Frederik, og troede at jeg var nået så meget videre. Førhen havde jeg ca 2 store udbrud om året.

Jeg tror på at der er en grund til at vi bliver syge, at det er vores krop der prøver at fortælle os noget. Noget som vi ikke gerne vil se i øjnene eller gøre op med. 

De sidste par dage har jeg virkelig selvransaget mig selv, prøvet at finde ud af hvorfor de kommer igen. Hvad er det der har "trykket" på knappen denne gang. Jeg ved sommeren har været en urolig tid for mig, forstået på den måde at der er sket rigtig mange ting, nye ting, ændringer jeg skal forholde mig til. Det behøver nødvendigvis ikke være negative ting...
Jeg synes det er svært, og har bedt om hjælp, både fra Corinna og bedt en bøn til englene.

Jeg har ikke helt fundet ud af hvorfor, men jeg ved jeg kommer til det, når tiden er til det og jeg er klar til at håndtere det der måtte komme frem.
Jeg tror jeg ubevidst holder mig selv fast i denne sygdom, da den har været en del af mit liv de sidste 20 år, og det har været en måde at slippe alt på og bare få fuldstændig ro (da de store udbrud inkluderer operation og sengeliggende et par uger). Og i og med sommeren har været så "urolig" er det min krop og sinds måde at få mig til at slappe af... "Så fat det dog!!!!"

Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg vil med dette indlæg!
En forklaring på hvorfor jeg er stille pt.
Et behov for at rykke grænser ved at skrive noget meget personligt offentligt på min blog.
At være åben om min sygdom (som jeg er rigtig meget IRL, men der kan jeg også se folks reaktioner).
At "sige højt" at jeg tror på engle, at vi kun er her på jorden en kort tid, at vi skal til den anden side når vores livsplan er fuldført.

Nu er det skrevet, offentligt, tag godt imod det.....

:o) Karina


4 kommentarer:

  1. hvor er du stærk at du ønsker at åbne dig på din blog, jeg er ikke så stærk at min blog berører mine personlige og indre tanker og følelser, hatten af for dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lotte, det er også meget grænseoverskridende...
      Men følte samtidig også at jeg var nødt til det, for at jeg kan stå inde for den person jeg viser her på bloggen. Mit liv er ikke kun lykke og glæde, det er også alt det andet. Og tilsammen gør det mig til den hele person jeg er ;o)
      :o)Karina

      Slet
  2. Rigtig god bedring Karina. Lige som dig tror jeg, at kroppen vil fortælle os noget, når vi bliver syge, at krop og sind er to sider af samme sag. Det er et meget spændende emne. Ernæringsterapi, klassisk homøopati og akupunktur er noget, der står mit hjerte nær, men der er mange måder at gribe det an på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha'... Ja der er mange måder, men det vigtigste er at finde den måde som hjælper en selv, og den kan også skifte undervejs. Det har jeg erfaret...

      Slet