mandag den 10. september 2012

Så er den gal igen...

Med den der tid... Nu er der igen ikke nok...
Bloggen må endnu engang vige for andre tidsrøvende ting, gode tidsrøvende ting, heldigvis.

Weekenden stod i børnenes tegn. De skulle fyldes op af mor-kærlighed, ligesom jeg skulle fyldes op af deres :o)

Den kommende uges tid er jeg nemlig stort set ikke på matriklen. Jeg skal på konference i Kolding, derefter på tøsetur til Blåbærhytten og slutter af med endnu en konference, denne gang i Malmø.
Onsdag i næste uge er alt tilbage til det normale...

Jeg glæder mig til det hele. Har aldrig været på konference før, og så lige pludselig to næsten oven i hinanden :o)

Tøseturen er sammen med Corinna, og den er bare SÅ tiltrængt for mig og  mit hoved ;o)
Jeg har ikke været afsted alene siden Amalie var 1½ år.
Jeg glæder mig til lange gåture, nyde rødvin om aftenen og snakke og strikke, sove længe, nyde stilheden i de svenske skove, køre en tur ud i det blå og finde loppemarkeder, en tur til Karlshamn bliver det nok også til ;o)

Jeg aner ikke hvor meget jeg får skrevet den næste uges tid, tror det bliver mindre end lidt...
Mine tirsdags Flashback holder derfor også et par ugers pause ;o)

Kan I have det godt til vi ses igen, i næste uge......





torsdag den 6. september 2012

Så længe det varer...

Kaffepausen nydes i dejligt solskin.
Nyder det så længe det varer.


onsdag den 5. september 2012

Fastvikle...

I lørdags var vi til min nevøs navngivning.
Han ønskede sig en fastvikle, det var måske nok mere moderens ønske ;)

Men i hvert fald syede jeg en til ham.

Det vil jo være synd at sige at selve syningen var kompliceret, men at finde det helt rigtige stof var straks en anden sag.

Men jeg var så heldig at dette fine gennemvævede bomuld var på tilbud i stof2000.
Det er en flot støvet grøn med striber i støvet karrygul og støvet mørkerød.




tirsdag den 4. september 2012

Tirsdags Flashback...

Så er vi nået til 2007.


Januar 2007

Amalie fik en lille fætter da hun var 10 dage gammel. De har altid været rigtig glade for hinanden, og leget godt sammen!

Februar 2007

Var vi på familietur i sommerhus på Møn. Det var lige efter at noget af Møns Klint var faldet sammen og havde dannet en rimlig stor halvø som man kunne gå ud på. Det var et fantastisk syn oppefra. Og når man gik dernede var der tusindvis af vættelys der var komemt frem, så jeg havde en lille pose fuld med hjem.


Marts 2007

Amalie bliver døbt; Amalie Irene Kaae. Irene efter farmoren, som hedder det til mellemnavn.


April 2007

Både CK og jeg har fødselsdag og hele familien kommer på besøg, Amalie nyder at sidde i barnevognen og have overblikket.


Maj 2007

En tur i Odsherred Dyrepark sammen med Amalie, CK, lillesøster og forældre. De små aber var helt vilde med at blive fodret med mælkebøtter, så det brugte min lillesøster meget tid på!


Juni 2007

Min mormor og morfar fejrer guldbryllup. Jeg har lavet kagen til festen, med et glasurbillede lavet ud fra deres bryllupsbillede.


Juli 2007

Det er bare med at nyde de få solskinsdage der er denne sommer (også denne sommer!)


August 2007

Sommerferien går til Blokhus hvor vi er i sommerhus. Vi får set en masse, bl.a. de gamle tysker-bunker oppe ved Hirtshals.


September 2007

Så kravles der på livet løs...


Oktober 2007

Det er godt at den gamle hankat, Pinky kan varme mit tøj inden jeg skal have det på om morgenen ;o)



November 2007

Amalie 1 år. På billedet bliver hun tilbudt lagkage, men vil absolut ikke have noget. Det vil hun stadig ikke!


December 2007

Årets julekort. Det er simpelthen årets udfordring at få taget det billede der skal bruges til julekortene, og det er ikke blevet nemmere efter Frederik er kommet til, skal jeg hilse og sige ;o)

mandag den 3. september 2012

Sæsonstart...

Endelig er sæsonen startet igen til Linedance.
Har været afsted her til aften, og kan godt mærke i bagdelen at der har været sommerferie...
Men det må vel være et tegn på at det giver noget, og ikke bare ren glæde ;o)
Det ka' vi li'!!!

Hver mandag til linedance er simpelthen en af de bedste stunder på hele ugen. Jeg nyder, for et par timer, ikke at tænke på madpakker, tøjvask, arbejde og alt det andet som rumsterer rundt foroven...

Hvis du ikke har prøvet linedance og elsker at danse skulle du virkelig prøve det, det er så skønt ;o)

Går du til noget, som bare giver dig den der skønne time-out???

Uhmm

Verdens bedste pærer er altså Clara Friis.
Super ærgeligt at sæsonen er så kort...
Derfor spiser jeg rigtig mange af dem lige nu ;)