Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

onsdag den 22. august 2012

Ballontur...

For præcis en uge siden var jeg oppe og flyve i ballon!

Det var det mest grænseoverskridende, fantastiske, overvældende, smukke, panikagtig, hjertebankende ting jeg nogensinde har gjort....
Og heldigvis var jeg ikke alene, jeg var sammen med min søster, min mor og min far.

Det kan klart anbefales, også selvom man har højdeskræk (for det har jeg...)

Vi lettede på sportsbanen i Jystrup, og der blev sendt to balloner op, og vi landede i Snævre, som ligger meget tæt på Regstrup, hvor jeg bor. Så der var ikke så langt hjem bagefter...

Jeg fik taget en masse billeder, da jeg fik styr på åndedræt, hjertebanken, panikangsten og frygten for at styrte ned!

Jeg synes billederne skal tale for sig selv for de er så smukke.... Vil dog lige knytte en kommentar til nogle enkelte af dem...

Amalie og Frederik synes det larmede voldsomt da ballonerne skulle pustes op.


Først blev de pustet op med kold luft

Derefter med varm luft, så den kunne rejse sig op.







Vi fløj meget lavt henover Kirke Eskilstrup



Grusgravene ved Maglesø

Spøjse huse/grunde ved Brorfelde

Observatoriet i Brorfelde



Så er vi landet på sikker grund, efter en time i luften

Og alle hjælper med at pakke ballonen sammen igen

Og beviset på at jeg er døbt Grevinde Karina af Snævre ;o)

onsdag den 15. august 2012

Rutsjebane og Frederik...

Da vi var i Sommerland Sjælland skulle de mange rutsjebaner selvfølgelig også afprøves, 
både af Amalie og Frederik.
Jeg fik aldrig fanget Amalie på vej ned, men det gjorde jeg med Frederik.


For 2 år siden fik jeg fanget både Amalie, CK og min søster på samme måde.




Synes det er nogle vildt seje og sjove billeder...

fredag den 3. august 2012

Havnsø...

Pandekagehuset i Havnsø er absolut et besøg værd. 
Der kan man købe XXL pandekager med lige præcis det fyld du har lyst til.

Amalie og jeg var forbi en dag i ferien, og skulle da have en helt klassisk med sukker og syltetøj!


Der var den sødeste kælne kat, der var meget interesseret i Amalies pandekage. Så meget at den satte sig på stolen ved siden af hende... Det sjove ved katten var at den havde et blåt øje og et gult øje...


Pandekagehuset er et utrolig hyggeligt sted. Ude omkring huset er der fyldt med legetøj til børnene, lige fra trambolin til vipper til gyngehest. Der er salg af alle mulige blomster som står i et skønt virvar. Der er kaniner og marsvin man kan snakke med og ved indgangen til huset står der et kæmpe bur med en stor flot papegøje, en gul og blå ara... Og så kan den snakke ;o)

Da pandekagerne var spist kørte vi en tur ned til stranden, og gik en tur og fandt muslinger, sten og krabbeskjold.
Amalie var så begejstret, og synes det var synd at far og Frederik ikke var med, så vi kørte en tur derned igen dagen efter om aftenen...

Mormor og morfar stødte til os på stranden, der blev soppet og badet og trampet sandorme op. 





Aftenkaffen blev nydt i strandkanten mens vi nød den flotte solnedgang...



En stor opfordring til alle om at ligge vejen forbi pandekagehuset og stranden i Havnsø ;o)

onsdag den 25. juli 2012

Sommerland Sjælland 2012

I dag var vi i Sommerland Sjælland, sammen med ca en million andre mennesker ;o)
Der var ihvert fald rigtig rigtig mange der også havde fået den idé.
Heldigvis er det et sted med grønne områder og masser af luft, så det var slet ikke så slemt trods alt.
Badelandet var så et kapitel for sig selv så det sprang vi let og elefant henover... Mod at vi lovede børnene at købe et badebassin på vejen hjem.... God aftale, synes de to voksne... ;o)

Alt, næsten, blev prøvet. Noget mere succes end andet, men her kommer nogle af de største succeser...
Vi var så heldige at "Madagascar" var på turné pga den nye film, så de var lige på besøg i Sommerland. Frederik synes de var meget spændende, men var også meget genert. Så er det godt at have Far lige ved siden af...


Stor koncentration er påkrævet for at styre sådan en svane...

At flyve er bare lykken :o)

Se Mor, jeg sidder oven på en STOR krokodille....

Og jeg sidder oven på en giraf...

Rundt og rundt og rundt det går...

Elsker at "ride"

søndag den 22. juli 2012

Holbæk Brandstation...

Min bedre halvdel arbejder som deltidsbrandmand i Holbæk...
En af fordelene er at Amalie og Frederik kommer med en tur derud engang i mellem og kigger og studerer brandbiler... Det er altid et kæmpe hit, især hos Frederik...
Her kommer lige lidt billedspam, billederne taler næsten for sig selv ;o)
 Frederik er dybt imponeret over alle de brandbiler, 
og her i vognhallen er det endda kun de "små" der holder.
 Frederik har helt styr på hvor Fars tøj og hjelm er henne...
 Og Fars hjelm skal da prøves... Liiige lidt for stor...
 Passer så lidt bedre til Faren selv :o)
 Amalie synes også lige pludselig det var sjovt at være på brandstationen,
da Frederik og hende fik lov til at komme op og sidde i en af dem.
 Åh åhhh nu roder Far ved knapperne...
Vildt sejt med alt det lys...
Knapt så sejt når han tænder for sirenen inde i vognhallen!!!
Det er lyder pænt højt skal jeg hilse og sige...
 Brandbilerne studeres endnu en gang...
 Børnene var så heldige at stationslederen også var derude og forærede dem en børnebrandmandshjelm.
Den er af plastik og fløj konstant af Frederiks hoved fordi det blæste...
Han synes det var rigtig sjovt...
Fantastisk tur, som absolut ikke er hverken første eller sidste gang :o)

lørdag den 21. juli 2012

Dumme vandrør...

I går var der lukket for vandet det meste af dagen pga vandskade i området... Midt på eftermiddagen kom vandet igen, og det var herligt da vi skulle ud til nogle venner og spise om aftenen!
Da vi kommer hjem ca. halv tolv, er der en mindre sø opad vores hus og dækslet til brønden/kloakken er løftet... Carsten ned på knæ i "søen" og hånden ned i brønden for at slukke for vandet....
Det hjalp... Nu kommer der ikke vand ud mere, til gengæld har vi heller ikke noget vand i huset :o/

Så nu håber jeg bare at det er til at få fat i en VVS'er her på en lørdag lige midt i industriferien...

Kryds gerne fingre derude....

Godt vi ikke var på ferie eller væk i længere tid...

torsdag den 3. november 2011

Søndagshygge...

I lørdags var vi til svigermors 70 års fødselsdag, så søndag var hele familien lidt flade...
Så det meste af formiddagen så vi cirka sådan her ud... ;o)

Det blev dog lige afbrudt af en tur ud og kigge på kattekillinger, og vælge de to vi skal have midt i december :o)
Nøøj hvor børnene glæder sig til det!!!