mandag den 10. juni 2013

Morgendisen...

Solen kæmper for at bryde gennem disen her til morgen.
Det kan kun blive en dejlig dag med sådan en start...


lørdag den 1. juni 2013

Se hvilken morgenstund...

Sikke en fantastisk morgen at stå op til.
Kan ikke huske hvornår jeg sidst har siddet på denne tid på terrassen med en kop kaffe i nattøj!!!
Nøøjjj hvor skønt...

Håber I alle får en fantastisk dejlig solskinsdag.

fredag den 31. maj 2013

Himlens port...

Et hul til himlen, måske... ;)


mandag den 10. september 2012

Så er den gal igen...

Med den der tid... Nu er der igen ikke nok...
Bloggen må endnu engang vige for andre tidsrøvende ting, gode tidsrøvende ting, heldigvis.

Weekenden stod i børnenes tegn. De skulle fyldes op af mor-kærlighed, ligesom jeg skulle fyldes op af deres :o)

Den kommende uges tid er jeg nemlig stort set ikke på matriklen. Jeg skal på konference i Kolding, derefter på tøsetur til Blåbærhytten og slutter af med endnu en konference, denne gang i Malmø.
Onsdag i næste uge er alt tilbage til det normale...

Jeg glæder mig til det hele. Har aldrig været på konference før, og så lige pludselig to næsten oven i hinanden :o)

Tøseturen er sammen med Corinna, og den er bare SÅ tiltrængt for mig og  mit hoved ;o)
Jeg har ikke været afsted alene siden Amalie var 1½ år.
Jeg glæder mig til lange gåture, nyde rødvin om aftenen og snakke og strikke, sove længe, nyde stilheden i de svenske skove, køre en tur ud i det blå og finde loppemarkeder, en tur til Karlshamn bliver det nok også til ;o)

Jeg aner ikke hvor meget jeg får skrevet den næste uges tid, tror det bliver mindre end lidt...
Mine tirsdags Flashback holder derfor også et par ugers pause ;o)

Kan I have det godt til vi ses igen, i næste uge......





torsdag den 6. september 2012

Så længe det varer...

Kaffepausen nydes i dejligt solskin.
Nyder det så længe det varer.


onsdag den 5. september 2012

Fastvikle...

I lørdags var vi til min nevøs navngivning.
Han ønskede sig en fastvikle, det var måske nok mere moderens ønske ;)

Men i hvert fald syede jeg en til ham.

Det vil jo være synd at sige at selve syningen var kompliceret, men at finde det helt rigtige stof var straks en anden sag.

Men jeg var så heldig at dette fine gennemvævede bomuld var på tilbud i stof2000.
Det er en flot støvet grøn med striber i støvet karrygul og støvet mørkerød.




tirsdag den 4. september 2012

Tirsdags Flashback...

Så er vi nået til 2007.


Januar 2007

Amalie fik en lille fætter da hun var 10 dage gammel. De har altid været rigtig glade for hinanden, og leget godt sammen!

Februar 2007

Var vi på familietur i sommerhus på Møn. Det var lige efter at noget af Møns Klint var faldet sammen og havde dannet en rimlig stor halvø som man kunne gå ud på. Det var et fantastisk syn oppefra. Og når man gik dernede var der tusindvis af vættelys der var komemt frem, så jeg havde en lille pose fuld med hjem.


Marts 2007

Amalie bliver døbt; Amalie Irene Kaae. Irene efter farmoren, som hedder det til mellemnavn.


April 2007

Både CK og jeg har fødselsdag og hele familien kommer på besøg, Amalie nyder at sidde i barnevognen og have overblikket.


Maj 2007

En tur i Odsherred Dyrepark sammen med Amalie, CK, lillesøster og forældre. De små aber var helt vilde med at blive fodret med mælkebøtter, så det brugte min lillesøster meget tid på!


Juni 2007

Min mormor og morfar fejrer guldbryllup. Jeg har lavet kagen til festen, med et glasurbillede lavet ud fra deres bryllupsbillede.


Juli 2007

Det er bare med at nyde de få solskinsdage der er denne sommer (også denne sommer!)


August 2007

Sommerferien går til Blokhus hvor vi er i sommerhus. Vi får set en masse, bl.a. de gamle tysker-bunker oppe ved Hirtshals.


September 2007

Så kravles der på livet løs...


Oktober 2007

Det er godt at den gamle hankat, Pinky kan varme mit tøj inden jeg skal have det på om morgenen ;o)



November 2007

Amalie 1 år. På billedet bliver hun tilbudt lagkage, men vil absolut ikke have noget. Det vil hun stadig ikke!


December 2007

Årets julekort. Det er simpelthen årets udfordring at få taget det billede der skal bruges til julekortene, og det er ikke blevet nemmere efter Frederik er kommet til, skal jeg hilse og sige ;o)

mandag den 3. september 2012

Sæsonstart...

Endelig er sæsonen startet igen til Linedance.
Har været afsted her til aften, og kan godt mærke i bagdelen at der har været sommerferie...
Men det må vel være et tegn på at det giver noget, og ikke bare ren glæde ;o)
Det ka' vi li'!!!

Hver mandag til linedance er simpelthen en af de bedste stunder på hele ugen. Jeg nyder, for et par timer, ikke at tænke på madpakker, tøjvask, arbejde og alt det andet som rumsterer rundt foroven...

Hvis du ikke har prøvet linedance og elsker at danse skulle du virkelig prøve det, det er så skønt ;o)

Går du til noget, som bare giver dig den der skønne time-out???

Uhmm

Verdens bedste pærer er altså Clara Friis.
Super ærgeligt at sæsonen er så kort...
Derfor spiser jeg rigtig mange af dem lige nu ;)

fredag den 31. august 2012

Go' fredags humor...

Når man får slået over på Zulu og der er stand up med Linda P

Det er virkelig humor....


Hvor er det herligt at få rørt lattermusklerne ;o)


Er du til stand up???
Hvem kan du bedst li'???


Min absolutte favorit er Anders matthesen ;o)

Genbrugsguld...

For noget tid siden var jeg i Kirkens Korshærs genbrugscenter i Holbæk
hvor jeg bl.a. købte denne gamle svend.

Derudover fandt jeg også en del stof og nogle gode gamle spil :o)

 Disse 6 stykker stof kom med hjem, og alle stykkerne er faktisk ret store!
Især det røde og sort stribet, der er vel i hvert fald 5 meter!!!
Ved ikke lige hvad jeg skal bruge så meget til, men en strik bluse/tunika/kjole til mig selv skal der da laves.



Disse 3 spil kom også med hjem, og har tjekket dem og næsten alle brikker er der.
Der mangler 2 brikker til Kryds & Tværs spillet, ud af 100. Så det kan jeg lige leve med, især hvis det er X eller Z der mangler ;o)
Mosaik-puslespillet kan jeg huske fra min barndom. Det fik jeg mange timer til at gå med.
Frederik og Amalie er også helt pjattet med det.


Der er kun åbent om fredagen 10-13 i det genbrugscenter.
I dag er det jo fredag..... Måske jeg skulle køre ud forbi!!??!!

torsdag den 30. august 2012

At åbne sig...

I disse dage er jeg hjemme og sygemeldt :o(
Årsagen er at jeg har en sygdom der hedder Hidrosadenitis Suppurativa (HS) der gør at jeg danner bylder.
Jeg har intet mærket til sygdommen siden jeg var gravid med Frederik, og troede at jeg var nået så meget videre. Førhen havde jeg ca 2 store udbrud om året.

Jeg tror på at der er en grund til at vi bliver syge, at det er vores krop der prøver at fortælle os noget. Noget som vi ikke gerne vil se i øjnene eller gøre op med. 

De sidste par dage har jeg virkelig selvransaget mig selv, prøvet at finde ud af hvorfor de kommer igen. Hvad er det der har "trykket" på knappen denne gang. Jeg ved sommeren har været en urolig tid for mig, forstået på den måde at der er sket rigtig mange ting, nye ting, ændringer jeg skal forholde mig til. Det behøver nødvendigvis ikke være negative ting...
Jeg synes det er svært, og har bedt om hjælp, både fra Corinna og bedt en bøn til englene.

Jeg har ikke helt fundet ud af hvorfor, men jeg ved jeg kommer til det, når tiden er til det og jeg er klar til at håndtere det der måtte komme frem.
Jeg tror jeg ubevidst holder mig selv fast i denne sygdom, da den har været en del af mit liv de sidste 20 år, og det har været en måde at slippe alt på og bare få fuldstændig ro (da de store udbrud inkluderer operation og sengeliggende et par uger). Og i og med sommeren har været så "urolig" er det min krop og sinds måde at få mig til at slappe af... "Så fat det dog!!!!"

Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg vil med dette indlæg!
En forklaring på hvorfor jeg er stille pt.
Et behov for at rykke grænser ved at skrive noget meget personligt offentligt på min blog.
At være åben om min sygdom (som jeg er rigtig meget IRL, men der kan jeg også se folks reaktioner).
At "sige højt" at jeg tror på engle, at vi kun er her på jorden en kort tid, at vi skal til den anden side når vores livsplan er fuldført.

Nu er det skrevet, offentligt, tag godt imod det.....

:o) Karina


tirsdag den 28. august 2012

Tirsdags Flashback...

Så er det tirsdag igen og året er nu 2006.
Hvis nogle af billederne virker lidt tamme eller kedelige, er det fordi jeg ikke redigerer i nogle af billederne, og jeg ligger heller ikke billeder ud af folk hvor man kan se deres ansigt, da jeg ikke har deres accept (har heller ikke spurgt dem!)


Februar 2006

Vi skulle flytte bygning på mit arbejde, og i den anledning tog jeg en del billeder så vi senere kunne huske den gamle utætte barak. SSI er et gammelt kaserneområde og nogle af de barakker fra den gang eksisterer endnu! Sådan en havde vi til huse i... Spændende...-nogle gange!


April 2006

En tur til Københavns zoo og se den nyfødte elefantunge... Nøøj hvor var den sød!


Maj 2006

I starten af graviditeten med Amalie, første barn, så der var rig lejlighed til en morfar på sofaen når trætheden meldte sig. Pinky (katten) passer selvfølgelig på mig...


Juni 2006

Vi tre søstre havde givet vores mor en tur i Birkegårdens haver til mors dag. Skøn have at besøge!


Juli 2006

Min bedste venindes bryllup. Min første kage. Marcipan og meget varme er IKKE en god kombination! Men den smagte godt, trods alt.


August 2006

Trisse, morgengaven fra CK er nu omkring 1 år.


September 2006

Min kære farmor holder stor 80 års fødselsdag.


Oktober 2006

Et af mine første forsøg på at bage rugbrød, det gik helt galt, hævede overhovedet ikke... CK var fuldstændig færdig af grin!


November 2006

D. 9. november kommer Amalie til verden.... Og det kan ikke beskrives med ord!!!!!


December 2006

Årets julekort anno 2006

mandag den 27. august 2012

Vinduer og bryggers...

I dag kommer mureren og starter på at lægge nyt gulv på i bryggerset.
I sommerferien sprang der et vandrør ved/i målerbrønden, som gik udover bryggerset også. Så de lavede store huller både udenfor og indenfor.
Heldigvis går det hele på forsikringen (også fordi det jo selvfølgelig skete en fredag aften!!!)
De fliser der er i bryggerset kunne mureren (desværre) ikke skaffe, så vi skal have helt nye fliser. Juhuu ;o)

Glæder mig til at se det færdige resultat, for lige nu ser bryggerset sådan her ud:


Og reflekserne på CKs arbejdsjakke virker!!!

 
I lørdags fik vi skiftet de sidste 5 vinduer i huset!
Juhuu hvor ser det bare godt ud. Nu har vi et hus med KUN grønne vinduer, før var der grønne, røde og et enkelt hvidt... Det så virkelig skidt ud!
Og de penge vi skal spare på el-regningen til vinter, det glæder vi os til ;o)
Før-billede


Efter billede

Det blev sgi noget kønnere at kigge på...

søndag den 26. august 2012

Frugtposer og halsrør...

I dag har jeg endelig fået syet nogle nye frugtposer til børnene.
Det var virkelig tiltrængt. Amalies er et par år gamle og kan virkelig ikke mere. Frederik har slet ikke haft nogen endnu, da han først lige er startet i børnehaven, han har brugt Amalies (dem som var mindst lyserøde)
Jeg brugte de navnemærker jeg havde lavet den anden dag, syede dem på den ene side. Inden i er der en pose af tekstildug, som er svippet ud over kanten så den er synlig og samtidig fungerer som løbegang!
Her er et billede af nogle af de gamle, som i dag røg i skraldespanden...
Her i weekenden har jeg også fået mit sorte halsrør færdig, fået hæftet ender og vasket det.
Så nu er det klart til den kolde tid.
Uhh jeg glæder mig til at tage det i brug ;o)


Opskriften har jeg her fra Yarnfreak.
Super nem opskrift og flot resultat...